Tv NU Film I dag Sport I dag Top Tv Digital TV Hd TV

Hopkins vs. Calzaghe på TV

09:48 - 18. apr 2008

Hopkins vs. Calzaghe på TV Joe Calzaghe, boksning

Bernard Hopkins og Joe Calzaghe. Navne, der får jorden til at ryste i bokseverdenen. I weekenden går de to kamphaner tå til tå i gamblernes mekka, Las Vegas, og kampen kan ses på TV2 SPORT.

Den længe ventede letsværvægtskamp mellem amerikaneren Bernard Hopkins og waliseren Joe Calzaghe finder sted natten til søndag i spillebyen Las Vegas i ’The Thomas & Mack Center’.

TV 2 SPORT sender direkte fra boksebraget i Nevadas ørken - en kamp, der meget vel kan blive afslutningen på en glorværdig karriere, uanset om Hopkins eller Calzaghe vinder.

Begge boksere har bebudet, at et nederlag vil betyde et definitivt stop, og selvom den slags proklamationer er hørt før, er det en væsentlig del af det store opgør, at de to fightere er i deres karrieres sidste fase, uagtet at de stadig befinder sig i den absolutte top af verdenseliten.

Den 36-årige Joe Calzaghe er efter sin sejr i november over Mikkel Kessler verdensmester i supermellemvægt i tre af de største forbund - WBA, WBC og WBO.

Calzaghes syv år ældre modstander Bernard Hopkins var så sent som i 2005 verdensmester i mellemvægt hos samtlige fire store forbund - WBA, WBC, WBO og IBF - og er stadig verdensmester i letsværvægt i det forholdsvis lille forbund IBO.

Hopkins’ professionelle karriere har varet i 20 år, mens Calzaghe har været professionel i 15 år. Waliseren har rekorden som den verdensmester i boksehistorien, der har forsvaret sin VM-titel flest gange, nemlig 21, mens Hopkins med held har forsvaret en VM-titel 20 gange i træk.

Mens Calzaghes forbløffende rekordliste fortsat er helt uplettet med 44 sejre i 44 kampe, har Hopkins ”kun” vundet 48 af sine 54 kampe på 20 år. Begge boksere har 32 knock-out-sejre.

Allerede straks efter årtusindskiftet stod ønskekampen mellem Hopkins og Calzaghe på enhver promotors drømmeplakat. Men først nu, efter at de to boksere har sidesteppet hinanden i snart syv år, kommer opgøret, som alle har ventet på. Tilmed i en vægtklasse, letsværvægt, som ligger over den kaliber, som begge fightere har befundet sig i tidligere i karrieren.

To af de store spørgsmål inden megakampen i Las Vegas er: Hvordan vil Calzaghe klare sig i sin første alvorlige manddomsprøve uden for Storbritannien, og hvor meget vil den relativt høje boksealder, 43 år, belaste den altid ekstremt veltrænede og stort set usårlige Hopkins, der akkurat som Calzaghe aldrig har prøvet at være slået ud?

Claus Borre kommenterer boksebraget mellem Bernard Hopkins og Joe Calzaghe direkte på TV 2 SPORT lørdag nat fra kl. 03. Som optakt kan seerne kl. 02 genopleve Joe Calzaghes dramatiske VM-titelkamp mod amerikaneren Jeff Lacy i Manchester fra marts 2006.

 

 



Dagens Mening.
Var Bubbers opførsel i Til Middag hos i orden?

Ja, helt sikkert
Måske
Nej, slet ikke

Del på Facebook


TV Menu TVguide.dk Information RSS Min TVGuide
 HD TV
 Film i dag
 Sport i dag
 TV nu
 Hjælp
 Om TVguide.dk
 Kontakt os
 Annoncering & Medieinformation

  Film

  Nyheder

  TVnu
  Log ind
  Opret bruger
  Glemt password?