Tv NU Film I dag Sport I dag Top Tv Digital TV Hd TV

Ibi Støving blev mobbet på arbejdet!

16:38 - 09. dec 2015

Ibi Støving blev mobbet på arbejdet! Ibi Støving, Ibi Makienok

Ibi Støving blev mobbet på arbejdet! Ibi Støving, Ibi Makienok
Smukke Ibi er i dag gift med fodboldspiller Simon Makienok.

Tonen er barsk i tv-branchen, mener værtinden.

Ibi Støving mener, at man skal være gjort af et særligt stof for at trives i tv-branchen. Den er nemlig ekstremt barsk, fortæller hun i radioprogrammet ‘Pressen på P3’.

“TV-branchen kan godt have en hård tone og være meget sarkastisk. Når jeg har været på produktioner, er der flest mænd, og så skal jeg lige love for, at man ikke skal rende og være en prinsesse. Man skal være lidt af en drengepige, og man skal ikke være sart, hvis man vil have det hele til at glide lidt nemmere. Ellers får man det at vide,” fortæller Ibi Makienok ifølge Se og Hør.

Den garvede tv-vært har efterhånden prøvet lidt af hvert i branchen, men hun mener, at Nordisk Film er det mest brutale arbejdsmiljø, hun har været udsat for.

“Det "værste" sted er Nordisk Film. De er skide søde. Der er bare en virkelig hård tone derude. På Natholdet pisser de jo virkelig i egen gård. Hele det år, jeg lavede "Go' Morgen Danmark", tror jeg ikke, der var en én uge, hvor jeg ikke blev svinet til i Natholdet, og det bliver jo lavet lige ved siden af. Det er sådan set sjovt nok. Men det kan også være ret hårdt, for det er jo egentlig, at man bliver offentligt mobbet,” siger hun.

Ibi mener, at hun kunne klare den sarkastiske tone, fordi hun er opdraget på den måde.

“I starten kan jeg huske, jeg undrede mig over det, for det er jo egentlig ret vildt. Jeg tænkte, ‘wauw, den er hård’. Man skulle lige tage et ekstra skjold på, når man skulle på arbejde. Men det kunne jeg heldigvis godt. Jeg er opdraget med en sarkastisk far, så jeg har været vant til det der med at skulle påføre mig et skjold engang imellem eller rulle med på vognen. Det er hårdt at være den, der stiller sig op og siger, ‘nu synes jeg, tonen er for hård, og vi taler for grimt’,” forklarer værtinden, der i øjeblikket er sygemeldt med nyresvigt.


 

Læs også   Mest populære
 


Dagens Mening.
Var Bubbers opførsel i Til Middag hos i orden?

Ja, helt sikkert
Måske
Nej, slet ikke

Del på Facebook


TV Menu TVguide.dk Information RSS Min TVGuide
 HD TV
 Film i dag
 Sport i dag
 TV nu
 Hjælp
 Om TVguide.dk
 Kontakt os
 Annoncering & Medieinformation

  Film

  Nyheder

  TVnu
  Log ind
  Opret bruger
  Glemt password?