Tv NU Film I dag Sport I dag Top Tv Digital TV Hd TV

Instruktør om Keira Knightley: Aldrig igen!

15:40 - 30. maj 2016

Instruktør om Keira Knightley: Aldrig igen! Keira Knightley, John Carney, Begin again, forelsket i new york

Instruktør om Keira Knightley: Aldrig igen! Keira Knightley, John Carney, Begin again, forelsket i new york
Mark Ruffalo havde en af hovedrollerne i filmen 'Begin Again' fra 2014

’Begin Again’-instruktør John Carney var mildest talt ikke tilfreds med Keira Knightleys indsats i nævnte film, og holder sig fremover fra at arbejde med andre som hende, fortæller han.

To Oscar-nomineringer er ikke nødvendigvis ensbetydende med talent som skuespillerinde. Det mener i hvert fald den irske instruktør John Carney, som nu står frem med en ærlig mening om hovedrolleindehaveren i det ellers anmelderroste romantiske drama ’Begin Again’ (’Forelsket i New York’) fra 2014.

I Filmen spiller Keira Knightley og Mark Ruffalo henholdsvis en singer-songwriter og en musikproducer, der prøver at etablere et samarbejde i New York.

Men at Keira Knightley ikke selv var musiker, mente John Carney gjorde arbejdet med filmen svært, fortalte han The Independent i forbindelse med premieren på sin nye film ’Sing Street’:

- Jeg tror problemet var, at Keira ikke var sanger og ikke spillede guitar, og det er meget svært at få musik til at virke ægte, hvis det ikke kommer fra musikere. Og jeg tror, at publikum kæmpede lidt med det i ’Begin Again’, fortalte han.

Og der kom flere meninger fra instruktøren, som ikke lod til at have meget tilovers for skuespillerindens talent for, ja, skuespil:

- Du bliver nødt til ikke at være bange for at finde ud af, hvem du virkelig er, når kameraet ruller. Keiras ting er at gemme, hvem hun er, og jeg tror ikke, at du kan være skuespiller og gøre det. Jeg laver aldrig en film med supermodeller igen, sagde han med reference til Knightleys plads i modeindustrien og på forsider af modemagasiner.

Til både Mark Ruffalo og Adam Levine havde Carney dog kun ros for deres præstationer i filmen.

 

Hvis du ikke har set filmen endnu, kan du se en trailer her:



Dagens Mening
Skal du se Patrick Nielsens realityshow!

Ja, helt sikkert
Måske
Nej, slet ikke

Del på Facebook


TV Menu TVguide.dk Information RSS Min TVGuide
 HD TV
 Film i dag
 Sport i dag
 TV nu
 Hjælp
 Om TVguide.dk
 Kontakt os
 Annoncering & Medieinformation

  Film

  Nyheder

  TVnu
  Log ind
  Opret bruger
  Glemt password?