Tv NU Film I dag Sport I dag Top Tv Digital TV Hd TV

Irina: Fik DR på nakken!

02:49 - 13. aug 2013

Irina: Fik DR på nakken! irina babenko, divaer i junglen,

Irina: Fik DR på nakken! irina babenko, divaer i junglen,
Irina Babenko har tidligere vundet Divaer i junglen.

Irina Babenko havde nær smidt et af DRs kameraer væk i den forgangne weekend.

Den tidligere vinder af Divaer i junglen, Irina Babenko, er i gang med optagelserne til et nyt reality-program til DR3. I den forbindelse havde DR sendt den tidligere skøjteprinsesse i byen alene med et kamera.

Det kan dog godt ende med at blive sidste gang, at den festglade brunette selv får lov at tage et af stationens kameraer med. Hun blev nemlig så fuld, at hun glemte alt om, hvor hun havde stillet kameraet.

- Det var fuldstændig som i 'Tømmermænd i Vegas'-filmene. Jeg snakkede med mine veninder, og vi prøvede at genskabe, hvor vi havde været i løbet af aftenen, siger hun til Ekstra Bladet.

Heldigvis endte det godt, da hun fandt kameraet med fem timers optagelser på en af de barer, hun havde været på. Dog ikke før produktionsselskabet havde fået nys om det forsvundne kamera og forsøgte at ringe hende op.

- Jeg turde simpelthen ikke tage den. Jeg vidste godt, at jeg var ude at skide, erkender Irina Babenko.

Det nye reality-program får premiere på DR3 til næste år.

 

 

Læs også   Mest populære