Tv NU Film I dag Sport I dag Top Tv Digital TV Hd TV

Jacob Haugaard: Gør som kvinderne!

17:42 - 06. jun 2015

Jacob Haugaard: Gør som kvinderne! Jacob Haugaard

Jacob Haugaard: Gør som kvinderne! Jacob Haugaard
At Jacob Haugaards tilværelse og jakkesæt er lettere kulørte er en sand underdrivelse.

Jacob Haugaard fortæller at konen har været inspirationen, når det handler om at pynte sig selv.

De fleste der støder på Jacob Haugaard er næppe i tvivl om at han går den ekstra mil, når det kommer til hans påklædning. Omend ikke altid den mest stilrige, så er der ingen tvivl om at komikerens garderobe er farverig.

Ifølge Haugaard selv er der en ganske fornuftig grund til at det er sådan.

- Det er et trick, som jeg har hugget fra kvinder. Når man har prøvet noget mange gange, så vil dit problem være, hvor får du ny energi fra, og det ved jeg nu, at det gør man ved at tage flot tøj på, fortæller han til Se & Hør.

Han gik i flere år og undrede sig over hvorfor fruen Ilse Wilmot altid skulle ud at shoppe og til frisøren, men det har han nu fuld forståelse for.

- Jeg var engang irriteret på min kone over, hun gik til frisøren og købte nye sko, når hun skulle have ny energi. Men hun blev et helt nyt menneske, og så tænkte jeg, at det gør jeg sgu også i stedet for at gå og være sur over det, fortæller han og fortsætter:

- Kvinder frisker deres udseende op, mens mænd, der når min alder, gør det modsatte, og de ser ud ad helvede til. De ligner lort indimellem. Og det gør jeg ikke.

Derfor bliver garderoben fornyet når han sammen med fruen tager på parrets årlige tur til Kina.

- Jeg har 125 sæt, jeg er kommet derude 16 år i træk og får vel lavet 8-10 sæt hvert år.

Jacob Haugaard er heller ikke blank for at fortælle at han er gift med en meget klog kvinde, og han er altid modtagelig over for gode råd hun måtte komme med.

- Jeg har planlagt, at jeg vil være gift med hende resten af mine dage, og så jeg har taget en masse af hendes gode sider, afslutter Jacob Haugaard, som inden længe kan opleves på årets grønne koncerter.



Dagens Mening
Skal du spille Fuld plade næste lørdag på TV2?

Ja, helt sikkert
Måske
Nej, det sker ikke

Del på Facebook


TV Menu TVguide.dk Information RSS Min TVGuide
 HD TV
 Film i dag
 Sport i dag
 TV nu
 Hjælp
 Om TVguide.dk
 Kontakt os
 Annoncering & Medieinformation

  Film

  Nyheder

  TVnu
  Log ind
  Opret bruger
  Glemt password?