Tv NU Film I dag Sport I dag Top Tv Digital TV Hd TV

Jacob Nybroe ny nyhedschef for TV 2 !

15:19 - 02. jul 2010

Jacob Nybroe ny nyhedschef for TV 2 ! tv2, Jacob Nybroe

Jacob Nybroe bliver nyhedschef for TV 2|NYHEDERNE

Med udnævnelsen til nyhedschef får Jacob Nybroe ansvaret for TV 2|NYHEDERNEs produktioner på TV 2, der blandt andet omfatter NYHEDERNE 16.00, 18.00, 19.00 og 22.00 samt magasinprogrammerne ”Station 2” og ”Dags Dato”.

Jacob Nybroe er 45 år og har været på TV 2 siden 2000. Han har tidligere arbejdet som journalist og redaktør på så forskellige virksomheder som DSB, Jyllands-Posten og TV 2 | ØSTJYLLAND, hvor han var redaktionschef og souschef. Jacob Nybroe har været redaktionschef på TV 2|NYHEDERNE de seneste ti år og har i dag ansvaret for redaktionen i Odense.

Jacob Nybroe har det seneste år ligeledes været den redaktionelle leder af en række større produktioner, heriblandt Dronningens 70 års fødselsdag og TV 2|NYHEDERNEs nytårskavalkader. Han har også tidligere været leder af TV 2|NYHEDERNEs redaktion i København.

Stillingen som nyhedschef blev ledig, da Michael Dyrby blev udpeget til nyhedsdirektør og medlem af TV 2s direktion.

- Jacob Nybroe kender alle TV 2|NYHEDERNEs produktioner på rygraden. Han kender
TV 2-systemet, han kender huset, og han kender alle medarbejdere. Han er en sikker redaktør med journalistisk tæft og har stærke lederevner. Han er derfor den bedste til at videreføre og udvikle TV 2|NYHEDERNEs sikre position som den ledende nyhedsformidler på tv i Danmark, siger TV 2s nyhedsdirektør, Michael Dyrby.

- TV 2|NYHEDERNE er i kontakt med 3,5 millioner forskellige danskere hver uge, så at være chef for drift og udvikling af så stort et medie er en opgave, som jeg er både beæret og ydmyg overfor, siger Jacob Nybroe og tilføjer:

- TV 2|NYHEDERNEs placering som danskernes foretrukne leverandør af nyheder er enestående. Med TV 2 NEWS som den fremadstormende bror, bliver det endnu vigtigere, at NYHEDERNE på TV 2s hovedkanal fortsat udvikler sig og står centralt i danskernes bevidsthed som noget unikt og tæt på deres liv, siger den nyudnævnte nyhedschef.

Jacob Nybroe tiltræder stillingen med det samme.



Dagens mening
Er Den anden verden for uhyggelig?

Ja, helt sikkert
Måske
Nej, slet ikke

Del på Facebook


TV Menu TVguide.dk Information RSS Min TVGuide
 HD TV
 Film i dag
 Sport i dag
 TV nu
 Hjælp
 Om TVguide.dk
 Kontakt os
 Annoncering & Medieinformation

  Film

  Nyheder

  TVnu
  Log ind
  Opret bruger
  Glemt password?