Tv NU Film I dag Sport I dag Top Tv Digital TV Hd TV

Jagten på et hit

15:48 - 20. maj 2008

Jagten på et hit Kanal 5

’Kanal 5’ sætter jagten ind på Skandinaviens nye hitliste konge eller dronning i talentkonkurrencen  ’Hitmakers’.

I programmet får håbefulde sangskrivere deres livs chance for at få en kontrakt med et pladeselskab, og dermed få spillet egne kompositioner i både radio og tv. Til formålet har ’Kanal 5’  samlet fem skandinaviske pladeselskaber til at bedømme og afgøre, om de står ansigt til ansigt med et vaskeægte hit!

En efter en skal artisterne fremføre deres bud på en storsælgende ørehænger for repræsentanter for fem skandinaviske pladeselskaber. Og der skal noget til at overbevise de garvede herrer og damer, der har arbejdet med store hjemlige og internationale navne, om, at dette bliver sommerens nye, store hit.

Deltagerne kan vælge at synge deres sang selv, eller i stedet at lade en ledsager fremføre den. Det afgørende er nemlig ikke, hvordan sangen præsenteres, men derimod om dommerne fornemmer et potentielt hit i den.

For vender dommerne tommelfingeren opad, kan den heldige hit-skrædder få udgivet sit nummer i løbet af ganske få uger. Falder sangen derimod ikke i god jord, betyder det ikke nødvendigvis et endegyldigt farvel. Der er mulighed for at få en sidste chance for at præsentere et nyt nummer, hvis dommerne fornemmer et potentiale. På den måde giver ”Hitmakers” også seerne et unikt indblik i selve processen omkring at skabe det ultimative hit, og hvor mange kræfter og ressourcer, det kræver.

De fem pladeselskaber som medvirker i ’Hitmakers’ er ’Phatphase’ fra Danmark, ’Da Works’ og ’Rec 90’ fra Norge og ’Universal Music’ og ’Top 10’ Music fra Sverige. Pladeselskaberne har frie hænder til at udvælge alle de sange, de finder interessante og ser muligheder i.

’Hitmakers’ har premiere lørdag den 31. maj kl. 18.55 på ’Kanal 5’.



Dagens mening
Er Den anden verden for uhyggelig?

Ja, helt sikkert
Måske
Nej, slet ikke

Del på Facebook


TV Menu TVguide.dk Information RSS Min TVGuide
 HD TV
 Film i dag
 Sport i dag
 TV nu
 Hjælp
 Om TVguide.dk
 Kontakt os
 Annoncering & Medieinformation

  Film

  Nyheder

  TVnu
  Log ind
  Opret bruger
  Glemt password?