Tv NU Film I dag Sport I dag Top Tv Digital TV Hd TV

Jamie: gro grønt!

17:56 - 06. mar 2008

Jamie: gro grønt!  Jamie Oliver, Kanal 4, kok

Lørdag den 15. marts kl. 17.25 blænder Kanal 4 op for anden sæson af Jamie Oliver programserien ’Hjemme hos Jamie’, hvor Jamie Oliver er tilbage ved udgangspunktet og det, der oprindeligt gjorde ham til en stjerne blandt tv-kokke – at lave uhøjtidelig mad derhjemme med lækre, friske og lettilgængelige ingredienser.

I programserien anvender Jamie Oliver frugt og grøntsager af egen avl, og i programmerne inspirerer han også seerne til at komme i gang med at dyrke råvarerne selv.

Den vel nok mest populære tv-kok til dato, Jamie Oliver, vender nu tilbage på Kanal 4 med anden sæson af den nye programserie ’Hjemme hos Jamie’. I ’Hjemme hos Jamie’ har hvert enkelt program en råvare som det overordnede tema; det kan for eksempel være havens rabarbar og alle de fantastiske muligheder, den byder på. Eller forskellige udskæringer af lam, og hvordan de bedst tilberedes.

I programmerne arbejder Jamie Oliver tæt sammen med gartner Brian Skilton, og sammen giver de seerne gode råd til, hvordan de selv kan dyrke de frugter og grøntsager, som bliver brugt i tilberedningen. For Jamie Oliver er programserien en lejlighed til, efter at have eksperimenteret med en masse anderledes koncepter, at få mulighed for at vende tilbage til sit udgangspunkt – at lave mad derhjemme på sin egen afslappede og skødesløse facon. En mulighed, den verdenskendte kok virkelig har set frem til:

”Med denne serie får jeg virkelig mulighed for at vende tilbage til det, jeg elsker; at lave mad derhjemme med enkle og tilgængelige råvarer,” siger Jamie Oliver, og fortsætter ”Selv om du bor på toppen af et lejlighedskompleks, er der altid en mulighed for at få noget til at gro! Dette program er en hyldest til smuk ’no-nonsense’ mad, et seriøst madprogram for moderne mennesker,” siger Jamie Oliver.

Læs også   Mest populære
 


Dagens Mening
Skal du spille Fuld plade næste lørdag på TV2?

Ja, helt sikkert
Måske
Nej, det sker ikke

Del på Facebook


TV Menu TVguide.dk Information RSS Min TVGuide
 HD TV
 Film i dag
 Sport i dag
 TV nu
 Hjælp
 Om TVguide.dk
 Kontakt os
 Annoncering & Medieinformation

  Film

  Nyheder

  TVnu
  Log ind
  Opret bruger
  Glemt password?