Tv NU Film I dag Sport I dag Top Tv Digital TV Hd TV

Jan Elhøj ny morgenvært

16:27 - 21. dec 2005

Jan Elhøj ny morgenvært Jan Elhøj

Jan Elhøj i spidsen for The Voice nye morgenshow
De 12-29 åriges foretrukne kommercielle radiostation The Voice er gennem de sidste 20 år blevet synonym med uovertruffen comedy og garanteret morgengrin. The Voice fortsætter traditionen og tuner fra februar op for sit hidtil største morgenshow med den kendte komiker, ungdomstv- og radiovært Jan Elhøj i front.

Med den skrupskøre Jan Elhøj i spidsen for stationens største morgensatsning nogensinde styrker The Voice nu sin position som de unges foretrukne kommercielle radiostation.

- Helt i The Voice ånd er Jan en gennemført kombination af legebarn, højtråbende stodder, kreativ idé-mager og rutineret komiker. Jan taler ungdomskulturens sprog, og hans afvæbnende charme tillader ham at vade lige ud over kanten, at være både plat og grotesk, og stadig få publikum til at hyle af grin, siger Kristian Høyrup, programchef for The Voice.

The Voice sikrer latter fra morgenstunden
Jan Elhøj mestrer den skæve humor, og derfor glæder The Voice sig til at kunne vække lytterne med en ordentlig gang morgenrøg fra Elhøj.

- Latter er den bedste start på dagen – og vores morgenværters fornemmeste rolle er og har altid været, at få folk til at grine. Kendte komikere som bl.a. Uffe Holm og Anders ’Anden’ Matthesen har været med til at gøre The Voice til kanalen med de sjoveste morgenshows – og den tradition er Jan Elhøj ideel til at videreføre, siger Kristian Høyrup.

Jan Elhøj – hvor end du går og står
Jan Elhøj er kendt fra radio såvel som tv med bl.a. figurer som Kenned og Ilmer i det fuldstændigt vanvittige ungdomsprogram "Banjos Likørstue", som rablende gal live TV2 Zulu bingo-vært i Zulu Bingo og som populær standup komiker. Nu glæder Elhøj sig til at skifte tv ud med radio og invadere lytternes øregang, så snart de vågner.

- Som radiovært får jeg en mere direkte kontakt med lytterne og dermed en ideel mulighed for at forme Danmarks ungdom helt i min ånd. Med min magiske radiostemme vil jeg indtage lytternes bevidsthed, hvor end de går og står - fra clockradioen vækker dem, til de sidder i bilen eller bussen, på arbejde og i skole, på shopping og i supermarked. Bare tanken om, at være alle steds nærværende er guf for mit ego, griner Elhøj, der ser frem til at aktivere lytternes lattermuskler fra morgenstunden.

Elhøjs morgenshow, der bygger på humor og aktualitet målrettet unge, forventes at gå i luften den 1. februar 2006. The Voice er nu ved at lægge sidst hånd på Elhøjs morgenshow og glæder sig til at præsentere de fulde morgenteam.



Dagens Mening
Skal du spille Fuld plade næste lørdag på TV2?

Ja, helt sikkert
Måske
Nej, det sker ikke

Del på Facebook


TV Menu TVguide.dk Information RSS Min TVGuide
 HD TV
 Film i dag
 Sport i dag
 TV nu
 Hjælp
 Om TVguide.dk
 Kontakt os
 Annoncering & Medieinformation

  Film

  Nyheder

  TVnu
  Log ind
  Opret bruger
  Glemt password?