Tv NU Film I dag Sport I dag Top Tv Digital TV Hd TV

Jes Dorph-Petersen stopper på TV2 !

14:35 - 02. dec 2011

Jes Dorph-Petersen stopper på TV2 ! Jes Dorph-Petersen, scmeichel, tv2, tv3,

Jes Dorph-Petersen forlader TV 2

Efter mere end 20 år på TV 2 forlader Jes Dorph-Petersen stationen. Han afslutter karrieren på TV 2 med at være vært på den royale årskavalkade og med fejringen af dronning Margrethes 40-års-regentjubilæum.

Nyhedsvært Jes Dorph-Petersen forlader i løbet af foråret 2012 TV 2 efter mere end 20 år på skærmen hos NYHEDERNE, ”Station 2”, ”Hvem vil være millionær?”, ”Go’ morgen Danmark” og på TV 2|SPORTENs OL-transmissioner. Han har takket ja til et job som Champions League-vært hos Viasat.

Inden Jes Dorph-Petersen stopper på TV 2, skal han være vært på bl.a. stationens royale årskavalkade, der sendes 22. december, og på TV 2s fejring af dronning Margrethes 40-års-regent-jubilæum i januar.

TV 2s nyhedsdirektør, Michael Dyrby, siger: - Jes har været en samlende figur for familien Danmark på TV 2|NYHEDERNE og på de mange store transmissioner, vi har produceret i to årtier. Han har i årevis været et af NYHEDERNEs ansigter udadtil og danskernes følgesvend, og vi vil savne ham. Men i denne branche skal man arbejde, hvor ens hjerte banker. Jes vil gerne være vært for andre programmer, og det har jeg stor respekt for og ønsker ham held og lykke. - Det har været en fornøjelse at arbejde sammen med Jes i de mange år. Vi er nærmest vokset op sammen her på TV 2. Med sin store professionalisme og sin humor har han været klart medvirkende til TV 2s succes, siger Michael Dyrby, der ikke har planer om at ansætte en ny vært til NYHEDERNE. - Vi har et stærkt korps af værter, der både har erfaring, indsigt og energi, og disse værter får naturligvis nye muligheder, når Jes forlader os, siger Michael Dyrby.

Den 52-årige Jes Dorph-Petersen er klar over, at han tager et stort skridt ved at forlade det nyhedsstudie og den tv-station, der ”har været det vigtigste i mit liv ud over min familie”, som han udtrykker det. - Jeg har haft en fantastisk tid og unikke oplevelser på TV 2, som jeg har delt med millioner af seere, og som jeg aldrig vil glemme. Jeg vil helt sikkert savne TV 2 og verdens bedste kolleger, og i dag har jeg ikke en klump, men en hel fodbold i halsen. Men jeg har været 22 år her på stationen, og jeg kunne mærke, at jeg havde brug for et markant kursskifte, inden det var for sent, siger Jes Dorph-Petersen.

 

Læs også   Mest populære
 


Dagens Mening
Skal du spille Fuld plade næste lørdag på TV2?

Ja, helt sikkert
Måske
Nej, det sker ikke

Del på Facebook


TV Menu TVguide.dk Information RSS Min TVGuide
 HD TV
 Film i dag
 Sport i dag
 TV nu
 Hjælp
 Om TVguide.dk
 Kontakt os
 Annoncering & Medieinformation

  Film

  Nyheder

  TVnu
  Log ind
  Opret bruger
  Glemt password?