Tv NU Film I dag Sport I dag Top Tv Digital TV Hd TV

Jesper trives: Begyndt på uddannelse!

10:46 - 05. nov 2014

Jesper trives: Begyndt på uddannelse! jesper sørensen, tv2

Jesper trives: Begyndt på uddannelse! jesper sørensen, tv2
Aktivitetsniveauet fejler intet hos Jesper Sørensen.

Jesper Sørensen lader stadigvæk ikke sin sygdom diktere hverdagen, og blandt andet er han lige startet på en ny uddannelse.

Tirsdag aften kiggede TV 2 igen indenfor hos Jesper Sørensen, som lider af progeria — en sygdom, der gør, at kroppen ældes usædvanligt hurtigt.

Den nu 17-årige dreng agerede i aftenens dokumentarprogram, ’Jespers store sommertræf’, vært for venner fra hele verden, som også tumler med den sjældne sygdom.

Jesper selv er lige vendt hjem fra USA, hvor han var i Boston til det årlige lægetjek. Og det var gode nyheder, han kunne tage med derfra.

"Jeg har det godt, og jeg er blevet mere rask, hvis man kan sige det sådan. Men jeg har det sådan, at jeg tager det, som det kommer. Sker der noget, der ikke er så godt, er det også helt okay. Jeg tror, at mine forældre og min storebror er mere glade end mig. Det er nok fordi, de tænker, at de så kan have mig i længere tid," forklarer 'drengen i den gamle krop' til tv2.dk.

Generelt er der da også stadigvæk fuld knald på den livsglade nordjyde, som efter sommerferien blandt andet er startet på en uddannelse til ernæringsassistent.

"Det er sådan lidt kokkeagtigt. At lave mad er min store passion. Det kan jeg rigtig godt lide — ligesom nogle gerne vil være sygeplejerske, arbejde med mennesker eller bruge deres hænder som tømrer. Hver har sin store drøm, og min er så kok," siger Jesper Sørensen, som i den forbindelse har fået masser af nye venner.

"De fleste på skolen vidste på forhånd, hvem jeg var. De sagde bare: ’Hej Jesper’, så det var ikke sådan: ’Hvem er han?’. Jeg skriver meget med folk over Facebook, og ellers er jeg også sammen med venner både i skolen og i min fritid. Vi laver det samme, som alle andre på min alder laver — nemlig går ud i byen og bare hygger os sammen," fortæller han til tv2.dk.

Jesper Sørensen er en af Europas ældste patienter med progeria, og du kan se mere livsbekræftende dokumentar, når anden del af ’Jespers store sommertræf’ sendes tirsdag den 11. november klokken 20 på TV 2.

Læs også   Mest populære
 


Dagens Mening
Skal du spille Fuld plade næste lørdag på TV2?

Ja, helt sikkert
Måske
Nej, det sker ikke

Del på Facebook


TV Menu TVguide.dk Information RSS Min TVGuide
 HD TV
 Film i dag
 Sport i dag
 TV nu
 Hjælp
 Om TVguide.dk
 Kontakt os
 Annoncering & Medieinformation

  Film

  Nyheder

  TVnu
  Log ind
  Opret bruger
  Glemt password?