Tv NU Film I dag Sport I dag Top Tv Digital TV Hd TV

Jolie: Begge bryster fjernet!

08:19 - 14. maj 2013

Jolie: Begge bryster fjernet! angelina jolie,

Et af verdens største sexsymboler har valgt at få fjernet begge bryster.

Efter nøje overvejelser besluttede Hollywood-stjernen og sexsymbolet Angelina Jolie tidligere i år at få fjernet begge bryster. Det afslører hun selv i et indlæg i New York Times.

- Sandheden er, at jeg har et ”fejlbehæftet” gen, BRCA1, som drastisk øger min risiko for at udvikle brystkræft og kræft i æggestokkene, skriver skuespilleren.

Faktisk havde hendes læger før operationen vurderet, at risikoen for at få brystkræft var hele 87 %. Efter at have fået fjernet brysterne og fået foretaget rekonstruktion med implantater er risikoen kun 5 %.

- Jeg skriver om det nu, fordi jeg håber, at andre kvinder kan drage fordel af min oplevelse. Kræft er stadig et ord, der skaber frygt i folks hjerter og skaber en dyb følelelse af magtesløshed. Men i dag er det muligt via en blodprøve at finde ud af, om du har stor risiko for at udvikle brystkræft eller kræft i æggestokkene og så gøre noget ved det, skriver Angelina Jolie.

Angelina Jolies egen mor døde af kræft som 56-årig, så skuespilleren glæder sig nu over, at hendes egne børn ikke behøver bekymre sig for deres mor. Du kan læse hele Jolies indlæg her.

Læs også   Mest populære