Tv NU Film I dag Sport I dag Top Tv Digital TV Hd TV

Kæresten: Alonso kører næste løb!

16:05 - 18. mar 2015

Kæresten: Alonso kører næste løb! fernando alonso, kevin magnussen, mclaren-honda

Kæresten: Alonso kører næste løb! fernando alonso, kevin magnussen, mclaren-honda
Alonso har selv delt et billede, der viser, at han er i fuld gang med at blive klar.

Ifølge spanierens kæreste er han igen klar til at sætte sig i McLaren-Honda-raceren.

I weekenden fik Kevin Magnussen et overraskende comeback til Formel 1, da han i sæsonens først Grand Prix agerede vikar for Fernando Alonso, som døjede med en hjernerystelse.

Men efter sæsonåbneren i Melbourne er der angiveligt ikke lagt op til mere tid på banen for danskeren, og allerede under det kommende Grand Prix i Malaysia kan Alonso være tilbage i sædet.

Sådan lyder det i hvert fald fra spanierens kæreste, som har talt med mediet Mundo Deportivo.

"Fernando har det rigtig godt. Hele episoden chokerede os alle sammen, og jeg takker Gud for, at jeg kan sidde her og smile til dig i dag," lyder det således fra Lara Alvarez.

"Jeg tror, Fernando kører i Malaysia. Han har det godt. Han er i bedring, og derfor er jeg sikker på, at vi snart ser ham køre på banerne," fortsætter den tidligere verdensmesters kæreste.

Selvom der endnu ikke er kommet en officiel udmelding fra McLaren-Honda, så tyder det altså på, at Kevin Magnussen ikke skal gøre sig forhåbninger om endnu en tur i Formel 1-sædet lige foreløbig.

Malaysias Grand Prix køres den 29. marts, og du kan følge med i både træning, kvalifikation og selve løbet på TV3+.

Læs også   Mest populære
 


Dagens Mening
Får Sarah Mahfoud succes som professionel bokser?

Ja, helt sikkert
Måske
Nej, det sker ikke

Del på Facebook


TV Menu TVguide.dk Information RSS Min TVGuide
 HD TV
 Film i dag
 Sport i dag
 TV nu
 Hjælp
 Om TVguide.dk
 Kontakt os
 Annoncering & Medieinformation

  Film

  Nyheder

  TVnu
  Log ind
  Opret bruger
  Glemt password?