Tv NU Film I dag Sport I dag Top Tv Digital TV Hd TV

Kalle Pimp er Danmarks største Talent 09 !

22:15 - 23. okt 2009

Kalle Pimp er Danmarks største Talent 09 ! Kalle pimb


Jeg er på igen, jeg kommer brasende/ for det her talent kan fandeme klare det/ det' kvalitet for pengene/ så tag og bli' hængende/ det stadig Kalle Pimp, der ligger stemme til.

Sådan rappede Kalle Pimp selvsikkert i finalen i Talent 09 fredag aften, og tv-seerne var enige i.

De har kåret den 23-årige gangstarapper og familiefar fra Horsens som Danmarks største talent og vinder af konkurrencen - og de 250.000 kr.

På en andenplads blev det 16-årige violintalent Vera, mens tredjepladsen gik til to andre klassiske talenter, nemlig Camilla og Jonas, som spiller fløjte og guitar.

Kalle Pimp, som egentlig hedder Kasper Ejnar Glyngfeldt Larsen, kan nu se frem til, at hans hverdag, hvor han er samler inventar til butikker, vil ændre sig en hel del. Han er i hvert fald 250.000 kr. rigere - og mon der ikke også er nogen, der vil tilbyde ham en pladekontrakt?

Gåsehud og rock på violinen

Afgørelsen faldt efter en storslået finale, hvor de seks finalister gav alt, hvad de havde i sig.

Ægteparret Maria og Michael åbnede showet med en flot udgave af den kendte powerballade 'All By Myself', som bl.a. Céline Dion tidligere har indspillet, og det var et øjeblik, der gav alle i tv-studiet gåsehud.

Vera overraskede alle ved at sætte strøm til violinen og spille en god gang rock'n'roll - nemlig Jimi Hendrix' 'Purple Haze'! Temmelig langt fra den klassiske musik, hun ellers har spillet - men lige så mesterligt leveret.

Så blev det Kalle Pimps tur, og han rockede huset med et nyt rapnummer skrevet specielt til lejligheden, og det var noget, der fik publikum op af stolene.

Jazzede Jes og irske toner
Jes Holtsø viste en mere jazzet side af sit store talent som sanger med nummeret 'Strong'. Det er også skrevet specielt finalen af hans pianist Morten Wittrock sammen med dem amerikanske sangskriver Ray Weaver, og fortæller Jes' personlige historie - fra filmstjerne til hjemløs stofmisbruger og tilbage i rampelyset som sanger, stærkere end nogensinde før.

De storsmilende musikalske vidunderbørn Camilla og Jonas gav virkelig deres familie og venner hjemme i Børkop noget at være stolte af. De havde denne gang droppet tangoen og spillede den irske melodi 'The Last Rose of Summer', specielt arrangeret for guitar og fløjte, naturligvis.

Og Nellie og Eva sluttede så finalen med maner med et topmoderne danseshow, hvor de overgik alt hvad de tidligere har vist i Talent 09.

Vil du opleve vinderen og to af de andre finalister live, så kan du gøre det allerede lørdag 24. oktober.

Her er tre af aftenens talenter nemlig på turné på Fyn og i Jylland.

Se hvor du kan opleve dem her:


Kl. 10.30: Odense, Tarup Centret, Torvet
*
Kl. 12.00: Kolding, Kolding Storcenter, Torvet
*
Kl. 13.30: Horsens, Bytorvet
*
Kl. 15.00: Randers, Randers Storcenter, Torvet



Dagens mening
Er Den anden verden for uhyggelig?

Ja, helt sikkert
Måske
Nej, slet ikke

Del på Facebook


TV Menu TVguide.dk Information RSS Min TVGuide
 HD TV
 Film i dag
 Sport i dag
 TV nu
 Hjælp
 Om TVguide.dk
 Kontakt os
 Annoncering & Medieinformation

  Film

  Nyheder

  TVnu
  Log ind
  Opret bruger
  Glemt password?