Tv NU Film I dag Sport I dag Top Tv Digital TV Hd TV

Kasi-Jesper-gadedrengen fra Vestegnen i aften !

14:41 - 31. maj 2011

Kasi-Jesper-gadedrengen fra Vestegnen i aften ! kasi jesper, mallorca, håndbold,

Lørdag 21. maj kl. 17.38 strakte han triumferende sine knyttede næver i luften.

Mikkel Saad har netop scoret det sidste mål i DM-finalen mellem AG København og Bjerringbro-Silkeborg. Lystavlen siger 30-21, og dermed kan Kasi-Jespers håndboldprojekt, AG København,lade sig hylde som danske mestre 2010/11.

Triumfen i PARKEN var den foreløbige kulmination på Kasi-Jespers håndboldeventyr, men hvem er egentlig Jesper "Kasi" Nielsen? Og hvordan endte han med armene i vejret foran 36.651 tilskuere i Danmarks nationalarena? Det forsøger TV 2 at svare på tirsdag 31. maj kl. 20.00 i programmet "Kasi-Jesper - gadedrengen fra Vestegnen".

Programmet er et portræt, som er blevet til, efter at TV 2|SPORTEN igennem længere tid har fulgt Kasi-Jesper.               

En mand, der lever et liv, de færreste har mulighed for.

Kasi-Jesper begyndte sin erhvervskarriere som leder af tankstationer og discountbutikker, men det er succesen med KasiGroup - og salget af Pandora-smykker - der har bragt "gadedrengen fra Vestegnen" til, hvor han er i dag.

Salget af smykker på det tyske marked har nemlig kastet millioner af kroner af sig, men de har også givet den sportsinteresserede Jesper Nielsen mulighed for at investere i både fodbold- og håndboldklubber.

I offentligheden er det nemlig titlen som hovedsponsor i Brøndby IF, der for alvor satte Kasi-Jesper på Danmarkskortet. Og på det tyske landkort blev hans navn kendt, da han på tilsvarende måde gik ind og sponsorede den tyske Bundesliga-håndboldklub Rhein Neckar-Löwen. Men rigtig stærkt gik det, da Kasi-Jesper med et sponsorat i barndoms-håndboldklubben i Glostrup etablerede AG Håndbold, som siden blev til AG København, der i lørdags sikrede sig sit første Danmarksmesterskab.

Det hele skabt på mindre end ti år, og nu lever Kasi-Jesper et drømmeliv i den internationale overhalingsbane med privatfly, drømmebiler og luksus-liv på Mallorca.

Se hele historien om Kasi-Jesper tirsdag 31. maj kl. 20.00 på TV 2.

 

Læs også   Mest populære