Tv NU Film I dag Sport I dag Top Tv Digital TV Hd TV

Kendte: Christiane skal være vært!

18:26 - 01. feb 2014

Kendte: Christiane skal være vært! Christiane, eurovision

De kendte vil have, at Christiane Schaumburg-Müller O’Connor skal være vært, når Eurovision afholdes i Danmark til maj.

Inden længe skal Danmark være vært for Eurovision, også kendt som det Internationale Melodi Grand Prix, men det er endnu ikke besluttet, hvem der skal stå i spidsen som vært ved det kæmpe musikshow.

Sidste gang Danmark var vært for Eurovision var i 2001. Dengang var det Søren Pilmark og Natasja Crone der indtog værtsrollen, men de fik efterfølgende massiv kritik for deres optræden.

Flere kendisser udnævner nu Christiane Schaumburg-Müller O’Connor som et oplagt bud på en kvindelig vært, mens Emil Thorup nævens som værts-kollega.

Christiane har tidligere været vært i Vild Med Dans, som hun dog droppede til fordel for et dating-program på Kanal 5. Showet endte dog i en kæmpe fiasko, med meget lave seertal.

Lina Rafn, der i øjeblikket har travlt som X Factor, udtaler følgende om sin favoritvært, til eb.dk:
- Det skal være Christiane. Hun ligner en superstjerne, hun er super professionel og lynende begavet. Hun er vant til at improvisere, og så kan hun tale flydende fransk. Det kan simpelthen ikke være andre.

Og Uffe Buchard, der er kendt som international modeekspert, er fuldt og holdent enig med Line Rafns betragtninger og siger til eb.dk:
- Helt personligt, så synes jeg, at Christiane Schaumburg-Müller er det fuldstændigt oplagte valg. Pigen ser 100% skandinavisk ud – lige præcis som folk rundt om i verden forestiller sig, at en smuk skandinavisk pige ser ud. Hendes mor er oven i købet fransklærer, så hun taler flydende fransk og er i øvrigt super vant til at lave tv.

Christiane udtalte følgende tidligere på ugen omkring hende selv i rollen som Eurovision-vært:
Værtsrollen til Melodi Grand Prix er en, jeg rigtig gerne vil have. Jeg har franskkundskaber, sangkundskaber, dansekundskaber og humor.

Eurovision-finalen afholdes den 10. maj på Refshaleøen i København. 

Læs også   Mest populære
 


Dagens Mening
Skal du spille Fuld plade næste lørdag på TV2?

Ja, helt sikkert
Måske
Nej, det sker ikke

Del på Facebook


TV Menu TVguide.dk Information RSS Min TVGuide
 HD TV
 Film i dag
 Sport i dag
 TV nu
 Hjælp
 Om TVguide.dk
 Kontakt os
 Annoncering & Medieinformation

  Film

  Nyheder

  TVnu
  Log ind
  Opret bruger
  Glemt password?