Tv NU Film I dag Sport I dag Top Tv Digital TV Hd TV

Kevin spår fartrekord på Monza!

17:22 - 02. sep 2014

Kevin spår fartrekord på Monza! kevin magnussen, formel 1

Den kommende weekends Grand Prix på den legendariske Monza-bane kan, i følge Kevin Magnussen, byde på hastigheder helt op omkring 350 km/t.

Danske Kevin Magnussen glæder sig til weekendens løb på den traditionsrige Monza-bane i Italien, som har været brugt til Formel 1-løb i over et halvt århundrede.

"Sidste gang, jeg kørte på Monza, var i april sidste år i Renault 3.5-serien. Jeg glæder mig til at komme tilbage dertil. Det er en fantastisk racerbane, og det er et Grand Prix, jeg har fulgt, siden jeg var helt lille. Det er et sted, hvor jeg altid har drømt om at køre Formel 1," fortæller McLaren-køreren på holdets hjemmeside.

Man kan også også se frem til ekstrem høj fart i weekenden.

Udover at Monza-banen er kendt for at være en af Formel 1-sæsonens hurtigste baner, så er der nemlig i øjeblikket også stor fart på Formel 1-racerne. Ved sidste weekends belgiske Grand Prix blev det således til ny fartrekord for 1,6-liters motorerne, da man målte dem til over 330 km/t.

Ved det kommende Grand Prix forventer man dog, at racerne kommer helt op i omegnen af 350 km/t, skriver Ekstra Bladet.

"Med disse hybridbiler tror jeg, at Grand Prixet i Monza bliver meget spektakulært. Vi forventer tophastigheder i omegnen af 345 km/t — og det er uden pace — hvilket burde være det hurtigste, vi har set i denne sæson. Det bliver fedt for fansene," siger Magnussen.

Han tror samtidigt på, at McLaren-bilens forbedringer kommer ham og Jenson Button til gode, så de begge kan køre sig mod toppen i løbet.

"Jeg synes, at vi på Spa viste, at vores 'lav downforce-pakke' har holdt os i toppen, og jeg vil gerne tage fra Italien med nogle gode point til holdet. Jeg synes helt sikkert, at vi gør fremskridt, og det vil være godt, hvis alt gik op i en højere enhed i weekenden," beskriver danskeren.

Der er træning både fredag og lørdag, før selve løbet køres søndag.

Læs også   Mest populære
 


Dagens Mening
Skal du spille Fuld plade næste lørdag på TV2?

Ja, helt sikkert
Måske
Nej, det sker ikke

Del på Facebook


TV Menu TVguide.dk Information RSS Min TVGuide
 HD TV
 Film i dag
 Sport i dag
 TV nu
 Hjælp
 Om TVguide.dk
 Kontakt os
 Annoncering & Medieinformation

  Film

  Nyheder

  TVnu
  Log ind
  Opret bruger
  Glemt password?