Tv NU Film I dag Sport I dag Top Tv Digital TV Hd TV

Kevins løn - en brøkdel af stjernernes!

16:40 - 28. sep 2014

Kevins løn - en brøkdel af stjernernes! kevin magnussen, formel 1

Kevins løn - en brøkdel af stjernernes! kevin magnussen, formel 1
Sebastian Vettel er en af topscorerne med en årsløn på ca. 164 mio. danske kroner.

Kevin Magnussen lider absolut ingen økonomisk nød, men danskerens lønpose kan dog på ingen måde matche, hvad de største Formel 1-profiler modtager i hyre.

Der er mange penge i Formel 1 — rigtigt mange penge.

Blandt andet kørerlønningerne er ret så heftige, hvilket fremgår af en liste, som hjemmesiden f1times.co.uk har lavet over de årsgager, man finder i Formel 1-feltet.

Listen toppes af Ferraris Fernando Alonso og Kimi Raikkonen, som, sammen med Red Bulls Sebastian Vettel, ligger på ca. 164 mio. danske kroner om året.

Med 149 mio. kroner ligger Mercedes-køreren Lewis Hamilton lige efter de tre topscorere.

Kevin Magnussens holdkammerat Jenson Button kommer ind på en femteplads, da han årligt kan hente omtrent 119 mio. kroner i banken.

Men vil man finde Mini-Mag selv, så skal man et stykke ned af listen. Han tjener nemlig "kun" i omegnen af 7,4 mio. kroner.

Magnussens hastige udvikling på banen taget i betragtning er han en særdeles god forretning for McLaren.

I følge Jason Watt bliver den danske kører heller ikke en af de helt dyre drenge i den nærmeste fremtid.

"Min vurdering er, at han ikke skal forvente den vilde lønforhøjelse. Han har ikke sat verden fuldstændig i brand, så han skal ikke regne med det helt store. Det kan være, han får lidt anerkendelse i form af et lille symbolsk beløb," siger Jason Watt til Ekstra Bladet.

Om Kevin sætter verden i brand ved det kommende Grand Prix i Japan, kan du selv vurdere, når det sendes på TV3+ den 5. oktober.

Her er top-ti over Formel 1-lønningerne:

  1. Fernando Alonso, Ferrari: 164 mio. kroner
  2. Kimi Raikkonen, Ferrari: 164 mio. kroner
  3. Sebastian Vettel, Red Bull: 164 mio. kroner
  4. Lewis Hamilton, Mercedes: 149 mio. kroner
  5. Jenson Button, McLaren: 119 mio. kroner
  6. Nico Rosberg, Mercedes: 89 mio. kroner
  7. Felipe Massa, Williams: 30 mio. kroner
  8. Nico Hulkenberg, Force India: 30 mio. kroner
  9. Romain Grosjean, Lotus: 22 mio. kroner
  10. Pastor Maldonado, Lotus: 22 mio. kroner

Læs også   Mest populære
 


Dagens Mening
Skal du se Patrick Nielsens realityshow!

Ja, helt sikkert
Måske
Nej, slet ikke

Del på Facebook


TV Menu TVguide.dk Information RSS Min TVGuide
 HD TV
 Film i dag
 Sport i dag
 TV nu
 Hjælp
 Om TVguide.dk
 Kontakt os
 Annoncering & Medieinformation

  Film

  Nyheder

  TVnu
  Log ind
  Opret bruger
  Glemt password?