Tv NU Film I dag Sport I dag Top Tv Digital TV Hd TV

Kjær til Tyrkiet på rekordkontrakt!

15:49 - 17. jun 2015

Kjær til Tyrkiet på rekordkontrakt! simon kjær, Fenerbahce

Kjær til Tyrkiet på rekordkontrakt! simon kjær, Fenerbahce
Simon Kjær kan se frem til en gigantløn på 30 millioner kroner i året.

Med skiftet til Fenerbahce bliver han den bedst betalte danske fodboldspiller.

Så skete det: Onsdag morgen skrev Simon Kjær under på en fireårig kontrakt med tyrkiske Fenerbahce.

Det skriver Ekstra Bladet.

Forsvarsspilleren, som senest har optrådt for Lille i Frankrig, skifter til sin nye klub i en handel, der med et beløb på 57 millioner kroner gør Kjær til sommerens hidtil dyreste dansker.

Men ikke nok med det. Den danske landsholdsspiller får med sin nye kontrakt også selv i både pose og sæk.

Således lyder årslønnen på 30 millioner kroner efter skat, hvilket gør Simon Kjær til den bedst betalte danske fodboldspiller.

Nummer to er Nicklas Bendtner med en årsindkomst på 23 millioner før skat.