Tv NU Film I dag Sport I dag Top Tv Digital TV Hd TV

Kom til audition på TV

19:11 - 07. dec 2007

Kom til audition på TV audition

På søndag kl. 10.00 slår Kanal 5 og Gasværket dørene op til den første audition på den helt nye 80’er musical ”Elsk mig i nat”. Det bliver samtidig startskuddet på den største talentkonkurrence på tv i 2008. Dommerpanelet, der bestemmer om deltagernes drømme skal briste eller bære, kommer til at bestå af sangerinden Nanna Lüders, instruktør og koreograf Kenneth Kreutzmann samt på skift stykkets executive producer Jesper Winge Leisner og teaterdirektør for Gasværket Jon Stephensen.

Alle håbefulde sangere, dansere og performere er indbudt til åben audition på søndag og mandag på Gasværket i København, onsdag i Aalborg Kongrescenter og torsdag på Aros Kunstmuseum i Århus. Der står meget på spil for de talenter, der kan overbevise dommerpanelet om, at de er fremtidens stjerner og skal have chancen for at gå videre i konkurrencen. Den bedste mand og kvinde kan nemlig i sidste ende se frem til en kontantpræmie på 100.000 kr. og vigtigst af alt en hovedrolle i musicalen, der meget vel kan betyde starten på en professionel karriere.

Vært på programmet er Anne Katrine Okholm Skole, og dommerpanelet er netop faldet på plads. Her venter der deltagerne nogle yderst kompetente og erfarne kræfter:

Jesper Winge Leisner:
Komponist og producent.
Jesper er executive producer på musicalen Elsk mig i nat. Han har produceret og komponeret musik til adskillige film og musicals, bl.a. musicalen Den Eneste Ene, der vandt en Reumert for årets musikforestilling, og som samtidig blev den bedst sælgende danske musical nogensinde. Han har modtaget utallige danske og internationale priser og er desuden i gang med musicalopsætningen af Olsen Banden, der også får premiere i 2008.

Jon Stephensen:
Teaterdirektør og producent.
Jon er direktør for Gasværket i København, og det er på hans scene, at de to vindere af konkurrencen kommer til at optræde. Jon har tidligere været direktør på Aveny-T og har mange års erfaring med at opsætte store forestillinger med det helt rigtige cast. Jon har netop oplevet stor succes med sin opsætning af Festen på Gasværket.

Nanna Lüders:
Sanger og sangskriver.
Nanna er en af Danmarks mest respekterede sangerinder og sangskrivere. Hun blev landskendt i 80’erne da hun hittede med numre som Buster og Afrika, og har siden udgivet adskillige plader. Nanna er netop nu i gang med indspilningen af en ny plade, der ventes klar til foråret. Hun brænder for sangen og har øre for det musikalske talent og den store stemme.

Kenneth Kreutzmann:
Instruktør og koreograf.
Kenneth har arbejdet med teater, show og musicals i over 20 år og erfaring med alt lige fra traditionelle musicals og tv-shows til det mest eksperimenterende undergrundsteater. Han er netop nu aktuel med forestillingen Queer på Camp X og Kvindernes Hævn på Nørrebros Teater. Kenneth kan spotte talent på lang afstand og er vant til at bedømme både sang- og dansepræstationer. Han har tidligere været dommer i ”Kan du Danse” på Kanal 5 og i ”Showtime” på DR.



Håbefulde deltagere kan stadig nå at tilmelde sig enten på kanal5.dk eller ved blot at møde op til audition på:

København: Gasværket
Søndag den 9. og 10. december fra kl. 10.00

Ålborg Kongrescenter
Onsdag den 12. december fra kl. 10.00

Århus – Aros Kunstmuseum
Torsdag den 13. december fra kl. 10.00



Dagens Mening.
Var Bubbers opførsel i Til Middag hos i orden?

Ja, helt sikkert
Måske
Nej, slet ikke

Del på Facebook


TV Menu TVguide.dk Information RSS Min TVGuide
 HD TV
 Film i dag
 Sport i dag
 TV nu
 Hjælp
 Om TVguide.dk
 Kontakt os
 Annoncering & Medieinformation

  Film

  Nyheder

  TVnu
  Log ind
  Opret bruger
  Glemt password?