Tv NU Film I dag Sport I dag Top Tv Digital TV Hd TV

Lars Hjortshøj nu som Julemand

14:42 - 24. feb 2011

Lars Hjortshøj nu som Julemand Lars Hjortshøj,

Nu begynder optagelserne til årets familiejulekalender på TV 2

Lars Hjortshøj spiller Julemanden, og der er udsigt til både hygge, humor og lidt gys i årets familiejulekalender på TV 2,
”Ludvig & Julemanden”.

Om præcis ti måneder kender vi slutningen på historien om ”Ludvig & Julemanden”, der hver aften fra 1. december fylder vores stuer med et spændende, sjovt og til tider også uhyggeligt eventyr i 24 afsnit. Årets julekalender på TV 2 henvender sig til hele familien, og der er masser af nisser, humor, spøgelser og nordjysk natur. TV 2 og Deluca Film begynder optagelser tirsdag 1. marts i Nordjylland.

Seerne kan glæde sig til mange kendte ansigter i årets familiejulekalender på TV 2.
På listen over skuespillere står blandt andre Andreas Bo, Camilla Bendix, Anne Sofie Espersen, Alexandre Willaume og Julie Zangenberg. I rollen som Ludvig ses 11-årige Thomas Norgreen, mens komikeren Lars Hjorthøj spiller selveste julemanden.

- Jeg glæder mig til at lave et troværdigt portræt af julemanden. Det er ikke altid så nemt at være julemand, fordi der jo er nogen, der ikke tror på, man findes. Derudover er der mange, der fejlagtigt tror, at julemanden kun arbejder én dag om året, siger Lars Hjortshøj.

- Det er fantastisk, at Lars Hjortshøj skal spille julemanden i vores nye julekalender. Jeg er overbevist om, at vores seere vil elske hans friske og humoristiske fortolkning af den velkendte karakter, lyder det fra TV 2s programchef, Keld Reinicke.

Julekalenderen optages på Børglum kloster i Nordjylland
Familiejulekalenderen handler om drengen Ludvig (Thomas Norgreen), der sammen med sin familie flytter ind på Børglum kloster, inden de skal videre til udlandet og bo på grund af faderens arbejde. Ludvig er overbevist om, at der ligger en værdifuld skat gemt et sted på klosteret, og han går i gang med at lede efter skatten, så familien kan få penge nok til at blive boende, undgå at rejse til udlandet og få mere tid sammen.

På samme tid i Grønland har julemanden Nicholas (Lars Hjortshøj) fået nok af stress og jag og flygter i sin kane til selvsamme Børglum kloster, hvor han voksede op for mere end 500 år siden. Børglum huser desuden fire spøgelser, bl.a. ”Stygge Krumpen”, der spilles af Andreas Bo.

- På TV 2 laver vi julekalendere, som samler hele Danmark – også i år med et stort anlagt juleeventyr, der udspiller sig i Nordjylland. Området giver os en unik mulighed for at inddrage lokalhistorien på en morsom og anderledes måde og ikke mindst at optage i de enormt flotte omgivelser. Vi kan allerede nu garantere en medrivende historie med alt, hvad den kan trække af mystik, humor, spøgelser og gedigen dansk julestemning, siger Keld Reinicke.

Tv-holdet er så småt er ved at rykke ind på Børglum kloster i Nordjylland og begynder optagelserne tirsdag 1. marts. Skuespillere, instruktør og produktionsfolk fra Deluca Film flytter således nordpå de næste måneder.
Hovedforfatter til årets TV 2-julekalender er amerikansk-fødte Philip LaZebnik (har bl.a. skrevet ”Prince of Egypt”, ”Mulan”, ”Pocahontas”, ”Asterix og Vikingerne” og ”Tempelriddernes skat”). Søren Frellesen er konceptuerende instruktør på ”Ludvig & Julemanden”, og instruktøropgaven deles mellem Søren Frellesen og Tilde Harkamp.

Læs også   Mest populære
 


Dagens mening
Er Den anden verden for uhyggelig?

Ja, helt sikkert
Måske
Nej, slet ikke

Del på Facebook


TV Menu TVguide.dk Information RSS Min TVGuide
 HD TV
 Film i dag
 Sport i dag
 TV nu
 Hjælp
 Om TVguide.dk
 Kontakt os
 Annoncering & Medieinformation

  Film

  Nyheder

  TVnu
  Log ind
  Opret bruger
  Glemt password?