Tv NU Film I dag Sport I dag Top Tv Digital TV Hd TV

Lars von Triers elskerinde taler ud!

09:50 - 12. sep 2015

Lars von Triers elskerinde taler ud! lars von trier

Lars von Triers elskerinde taler ud! lars von trier
Dette er bogen, som har skabt så meget postyr.

Elskerinden indrømmer forhold til instruktøren.

Det kom som et chok for mange, da Lars von Trier for nyligt oplyste, at han skulle skilles.

Men i går sendte den verdenskendte instruktør en pressemeddelelse ud, som forklarede, at han havde haft et forhold til en kvinde, som arbejdede som manuskriptforfatter på hans to film Melancholia og Nymphomaniac.

Kvinden, som hedder Jenle Hallund, har lige udgivet en bog, hvori en af hovedpersonerne kan tolkes som værende bygget på Lars von Trier.

“Jeg vidste ikke, at Lars von Trier ville sende det ud, så jeg er chokeret og meget overrasket,” siger Jenle Hallund til B.T.

I von Triers pressemeddelelse fremgår det, at deres seksuelle forhold har stået på under arbejdet med de to film. Den anklage vil Jenle Hallund ikke afvise.

“Det er noget Lars siger, jeg har haft, så det har jeg vel nok," siger hun og uddyber:

“Det er Lars, der har været ude at sige det, og det står for hans regning. Jeg arbejdede med ham i fire år, så selvfølgelig har vi haft et forhold. Vores forhold var baseret på en mentalt slægtskab, men jeg vil ikke kalde det specielt seksuelt,” siger hun og slår fast, at forholdet med Lars von Trier er helt forbi.

Jenle Hallunds nye bog 'Mænd bærer min kiste', handler om en kvindes forhold til en række mænd. Lars Von Trier skriver i sin pressemeddelelse, at én af dem er baseret på ham.

Nemlig karakteren ved navn ‘Geniet’. Og det gør instruktøren rasende.

“Min kommentar er, at bogen, for at føje spot til skade med en modbydelig sadistisk fryd, går efter at ydmyge min kone. Tarvelighederne fyger og jeg kan ikke tage afstand nok fra denne bog og dens forfatter,” skriver han.

Den beskyldning afviser Jenle Hallund, der som helt ung forlod Danmark og flyttede til London.

“Jeg er ked af, at han ikke kan værdsatte et stykke godt litteratur, men jeg forstår godt, at han tager afstand fra det. Men min bog handler ikke om Lars. Det handler om mange andre. Det er da også meget stort at sige, at han er geniet. Det ord ejer han ikke. Når han er så kreativ, må han også kunne tænke, at disse personer kommer fra en fantasi. Men det er måske en måde for ham at tiltrække sig opmærksomhed på,” siger hun til BT.

“Mændene i bogen er en blanding af en masse mænd, min fantasi og poesi. Jeg har selvfølgelig haft nogle forhold til mænd i mit liv, og enhver kunstner skriver ud fra sin egne oplevelser og følelser. Men mænd er dejlig og vidunderlige. De er mine muser,” slår hun fast.

Se et af von Triers mest kontroversielle øjeblikke i videoen. 



Dagens Mening
Skal du se Patrick Nielsens realityshow!

Ja, helt sikkert
Måske
Nej, slet ikke

Del på Facebook


TV Menu TVguide.dk Information RSS Min TVGuide
 HD TV
 Film i dag
 Sport i dag
 TV nu
 Hjælp
 Om TVguide.dk
 Kontakt os
 Annoncering & Medieinformation

  Film

  Nyheder

  TVnu
  Log ind
  Opret bruger
  Glemt password?