Tv NU Film I dag Sport I dag Top Tv Digital TV Hd TV

Leth: Et spændende Tour de France starter !

15:25 - 29. jun 2011

Leth: Et spændende Tour de France starter !  Tour de france , jørgen leth tv2, rolf sørensen Dennis ritter,


På TV 2 er de sidste forberedelser inden lørdagens Tour-start i gang.

En Tour, der byder på en masse af det, seerne kender og elsker, men også nye elementer – blandt andet er danskerne inviteret indenfor i Tour de France-studiet.

- I år inviterer vi danskerne endnu tættere på og med ind i Tour de France-studiet, som bliver med publikum, siger TV 2|SPORTENs Tour de France-redaktør, John Jäger, og tilføjer:

- Med udgangspunkt i tilkendegivelser fra seerne prøver vi hele tiden at forfine Tour-produktet – således også i år, hvor vi forsøger at inddrage danskernes og deres meninger i vores tv-dækning. Herudover holder vi fast i mange af de ting, som vi ved, at danskere er glade for.

Spændende duel
Touren på TV 2 og på Sputnik, der også viser hele løbet, indledes lørdag 2. juli kl. 11.30, hvor Tour de France-studiet åbner første gang. Herefter følger daglig dækning fra verdens hårdeste cykelløb, der i løbet af årets 3.430 km blandt andet byder på seks bjergetaper, en holdtidskørsel, 42,5 km enkeltstart og syv oplagte sprinterafslutninger. Og så byder årets Tour de France på en særdeles spændende duel mellem Schleck og Contador.

- Omdrejningspunktet er to hovedpersoner, Andy Schleck og Alberto Contador, men samtidig er det de skrappeste bjerge i mange år, og det inviterer til store bedrifter og mange angreb. Og hvis man vil noget i årets Tour, kræver det vovemod og dumdristighed, siger TV 2|SPORTENs cykelekspert Jørgen Leth, der sammen med Rolf Sørensen og Dennis Ritter


- Jeg tror, det bliver et fantastisk Tour de France, siger Jørgen Leth, som igen i år er fast mand på TV 2s Tour-hold, der i Frankrig tæller Dennis Ritter og Rolf Sørensen og hjemme i Danmark tæller studievært Thomas Kristensen og cykelekspert Henrik Jul.

Jørgen Leth skal kommentere årets Tour de France sammen med Dennis Ritter og Rolf Sørensen.

- Omdrejningspunktet er to hovedpersoner, Andy Schleck og Alberto Contador, mellem hvem, der er en tilspidset rivalisering, som vil udspille sig med næb og kløer. Men samtidig er det de skrappeste bjerge i mange år, og det inviterer til store bedrifter og mange angreb – og hvis man vil noget i årets Tour, kræver det vovemod og dumdristighed, siger Jørgen Leth og udpeger nøgleetaperne:

- Der kommer til at ske nogle spændende ting i Massif Central, men ellers er det etapen til Luz-Ardiden, de to ture op af Col du Calibier og afslutningen på Alpe d’Huez, der kommer til at afgøre årets Tour.

Tour de France-eksperten vurderer, at favoritfeltet tæller andre end Schleck og Contador – og nævner først og fremmest Cadel Evans. Men mange andre kan ’fyre op under løbet’, og Jørgen Leth glæder sig meget til at følge nogle af de unge udfordrere, Robert Gesink, Roman Kreuziger og Janez Brajkovic.

Og så glæder Leth sig til at følge de danske deltagere:
- Det er fantastisk, at der er så mange danskere med, og jeg glæder mig rigtig meget til at følge Jakob Fuglsang og Chris Anker Sørensen. De har begge to haft et flot forår, og så agerer de begge to sidste hjælper i bjergene for de to favoritter, Schleck og Contador. Det bliver fantastisk at følge.

Tour de France starter lørdag 2. juli kl. 11.30 på TV 2.

Læs også   Mest populære
 


Dagens mening
Er Den anden verden for uhyggelig?

Ja, helt sikkert
Måske
Nej, slet ikke

Del på Facebook


TV Menu TVguide.dk Information RSS Min TVGuide
 HD TV
 Film i dag
 Sport i dag
 TV nu
 Hjælp
 Om TVguide.dk
 Kontakt os
 Annoncering & Medieinformation

  Film

  Nyheder

  TVnu
  Log ind
  Opret bruger
  Glemt password?