Tv NU Film I dag Sport I dag Top Tv Digital TV Hd TV

Linda Andrews fra X Factor vil forføres

22:41 - 30. maj 2009

Linda Andrews fra X Factor vil forføres Linda Andrews, X Factor, Remee

X factor vinderen savner at bliver forført

Der er gået 2 måneder siden 35-årige Linda Andrews blev kåret som vinder af ”X factor 2009”, men den charmerende færing er stadig single.

I forbindelse med hendes berømmelse kom det frem, at den flotte brunette skulle få alverdens tilbud fra forskellige mænd, men sådan hænger det – til hendes store ærgrelse – desværre ikke sammen. Det afslører hun i et interview med Ekstra Bladet.

”Nej, og det vil jeg gerne klage over! Alle de der sex-tilbud, som Ekstra Bladet og B.T. påstod, jeg har fået, dem har jeg altså ikke set noget til”, siger Linda Andrews, som håber at amor snart skyder en pil i hendes retning.

”Jeg håber, at der snart kommer noget interessant på banen. Jeg savner, at mændene gør noget for at vinde ens hjerte i Danmark. Det er helt fint med kontant afregning og ”hva’ så, skal du med hjem og knalde”, men jeg har brug for at blive kurtiseret”, afslører X factor-vinderen, som netop har udsendt sit første album.

Charme og fælles værdier  

Selv om der ikke er en mand i billedet lige nu, ved Linda Andrews udmærket, hvordan en potentiel kæreste skal se ud og hvad han skal indeholde.

”Jeg falder nok meget for fyre, der gør noget ud af sig selv, men de skal helst ikke vide, hvor lækre de er. Det handler også om charme og fælles værdier. Og så skal han kunne tage en kunstnerisk type som mig, der ikke har sans for tid og sted”, siger sangeren, og afslører samtidig, at hun ikke er ferm i et køkken, men til gengæld gerne påtager sig at stå for tøjvasken.

Jeg er en smuk kvinde
Lige som drømmemanden, går Linda selv meget op i hvordan hun ser ud, og hun er mildest talt træt af, at høre og læse om sin vægt.

”Selvfølgelig ville jeg lyve, hvis jeg sagde, at jeg var ligeglad med, hvordan jeg ser ud, eller ”nu må I bare tage mig, som jeg er. Jeg synes, jeg er en smuk kvinde”.

”Jeg synes jeg er charmerende og har nogle gode træk. Men jeg kan godt se, at jeg ikke lever op til idealet, hvis jeg kigger i modebladene. Men betyder det så, at jeg ikke kan have et godt liv? At jeg ikke kan nå mine mål? At jeg ikke kan finde kærligheden? Nej,” fastslår Linda Andrews.

 

Læs også   Mest populære
 


Dagens Mening
Skal du se Patrick Nielsens realityshow!

Ja, helt sikkert
Måske
Nej, slet ikke

Del på Facebook


TV Menu TVguide.dk Information RSS Min TVGuide
 HD TV
 Film i dag
 Sport i dag
 TV nu
 Hjælp
 Om TVguide.dk
 Kontakt os
 Annoncering & Medieinformation

  Film

  Nyheder

  TVnu
  Log ind
  Opret bruger
  Glemt password?