Tv NU Film I dag Sport I dag Top Tv Digital TV Hd TV

Lotto-efterlysning: Hvor er vinder af 50 mio.?

10:25 - 12. dec 2015

Lotto-efterlysning: Hvor er vinder af 50 mio.? lotto, danske spil

Lotto-efterlysning: Hvor er vinder af 50 mio.? lotto, danske spil
En dansker er blevet 50 millioner kroner rigere uden at vide det.

En af historiens største lotto-gevinster er endnu ikke blevet afhentet.

50 millioner kroner ville formentlig gavne gevaldigt for de fleste danskere her i julen.

Men en lotto-vinder har endnu ikke reageret, selvom vedkommende altså er vinder af den store pose penge. Det skriver Ekstra Bladet.

Det er den fjerdestørste gevinst i Danmark nogensinde.

Pengene har stået hos Danske Spil siden den 24. oktober, og vinderen har ramt rigtigt med talkombinationen '2699005'.

“Vi har gjort en masse for at få vinderen til at melde sig. Vi har hængt yderligere materiale op i butikken, hvor kuponen er blevet solgt. Der er sat skærme op ved alle kasser. Og personalet har fået røde T-shirts, hvor der står, at de savner en vinder,” siger kommunikationsmedarbejder hos Danske Spil, Karen Minke, til Ekstra Bladet.

Flere har allerede henvendt sig til Danske Spil med beskeden om, at de savner deres kæmpegevinst. Men den hopper lotto-firmaet ikke sådan på.

“Der var nogen, der forsøgte at fifle med kvitteringer. Folk er meget fantasifulde, når det kommer til at forsøge sig. Men det var så ubehjælpsomt, at det ikke kunne tages alvorligt,” siger Karen Minke.

Vinder-kuponen er købt hos Føtex i Frederiksberg-Centret på Falkonér Allé i København, så hvis det lyder bekendt, er det nok en god idé at tjekke din kupon igen.


 



Dagens Mening
Skal du spille Fuld plade næste lørdag på TV2?

Ja, helt sikkert
Måske
Nej, det sker ikke

Del på Facebook


TV Menu TVguide.dk Information RSS Min TVGuide
 HD TV
 Film i dag
 Sport i dag
 TV nu
 Hjælp
 Om TVguide.dk
 Kontakt os
 Annoncering & Medieinformation

  Film

  Nyheder

  TVnu
  Log ind
  Opret bruger
  Glemt password?