Tv NU Film I dag Sport I dag Top Tv Digital TV Hd TV

Mads Mikkelsen angreb sin instruktør!

15:54 - 21. jan 2015

Mads Mikkelsen angreb sin instruktør! mads mikkelsen, anders thomas jensen, mænd og høns

Mads Mikkelsen angreb sin instruktør! mads mikkelsen, anders thomas jensen, mænd og høns
Mads Mikkelsen og Anders Thomas Jensen er siden deres dramatiske første møde blevet nære venner.

"Jeg hoppede op, lavede 'kvæleren' på ham, og så røg vi på gulvet," siger skuespilleren om sit første møde med instruktøren Anders Thomas Jensen.

Mads Mikkelsen kan snart ses i filmen 'Mænd og høns', der er skrevet og instrueret af Anders Thomas Jensen.

Men skuespilleren og instruktørens bekendtskab, der også har affødt filmsucceser som 'Blinkende lygter' og 'De grønne slagtere', startede ikke just med positivt fortegn.

Det fortæller de to om i februar-udgaven af Euroman.

Første gang Mikkelsen og Jensen stødte på hinanden var i midten af 90'erne, og dengang var provokationerne grove og lunterne korte.

Derfor endte de to også hurtigt på gulvet i en regulær brydekamp.

"Anders Thomas Jensen havde en periode af sit liv, hvor han var provokerende. Mere end han er nu. Og den hoppede alle på. Så han har sagt et eller andet sindssygt provokerende, og så gik det galt," fortæller Mads Mikkelsen og fortsætter:

"Jeg hoppede op, lavede 'kvæleren' på ham, og så røg vi på gulvet. Jeg tog kvælertag, og han havde to fingre trykket op i halsen over struben på mig. Vi lå der i meget lang tid. Til vi begge var blå i hovedet."

Ifølge Anders Thomas Jensen var der i højere grad tale om wrestling end slagsmål under episoden, hvor ingen af parterne ville give op.

Og instruktøren tror da også, at netop stædigheden i opgøret er grunden til, at de efterfølgende blev så gode venner.

"Fordi ingen af os gav op. Det var ret aparte," siger den 42-årige filminstruktør.

Hertil siger Mads Mikkelsen:

"Ja. Og jeg tror, at vi havde brug for at slås. Rigtige venner kan jo se, hvad hinanden har brug for."

Nedenfor kan du se traileren til 'Mænd og høns', der har premiere den 5. februar.

Læs også   Mest populære
 


Dagens mening
Er Den anden verden for uhyggelig?

Ja, helt sikkert
Måske
Nej, slet ikke

Del på Facebook


TV Menu TVguide.dk Information RSS Min TVGuide
 HD TV
 Film i dag
 Sport i dag
 TV nu
 Hjælp
 Om TVguide.dk
 Kontakt os
 Annoncering & Medieinformation

  Film

  Nyheder

  TVnu
  Log ind
  Opret bruger
  Glemt password?