Tv NU Film I dag Sport I dag Top Tv Digital TV Hd TV

Michael Jackson lavede musik til computerspil!

16:32 - 27. jan 2016

Michael Jackson lavede musik til computerspil! michael jackson, sega

Michael Jackson lavede musik til computerspil! michael jackson, sega
Michael Jackson var angiveligt fan af spil-helten Sonic.

Kongen af pop hjalp med at lave soundtracket til en af Segas mest populære spil.

Det har længe eksisteret som rygte, og nu er det fra flere sider blevet bekræftet, at Michael Jackson rigtigt nok forfattede dele af musikken til konsolspillet 'Sonic the Hedgehog 3'.

Sådan skriver Huffington Post.

Således fortæller flere af folkene, som arbejdede på det over tyve år gamle spil, at 'Kongen af pop' var med på holdet.

Blandt dem er den tidligere direktør i Sega, Roger Hector, som påstår, at Jackson selv henvendte sig til spilfirmaet i beundring af deres produkter.

"Jeg var virkelig imponeret over, hvor meget af Michael Jacksons lyd, der var i musikken, samtidig med at det var helt nyt," fortæller Hector om musikstjernens bidrag.

Også tre komponister har bekræftet Michael Jacksons medvirken.

Hvorfor 'Thriller'-legenden ikke blev krediteret i forbindelse med udgivelsen af spillet, vides ikke, men flere mistænker Sega for at have taget afstand til Jackson, som omkring udgivelsestidspunktet blev anklaget for sexkrænkelser.