Tv NU Film I dag Sport I dag Top Tv Digital TV Hd TV

Michael Laudrup til Kanal 5

17:50 - 14. sep 2006

Michael Laudrup til Kanal 5 laudrup


Den tidligere FC Barcelona- og Real Madrid-spiller Michael Laudrup bliver en fast del af dækningen af den spanske liga på Kanal 5.


Fans af spansk fodbold har noget at se frem til i indeværende sæson. Det er nemlig lykkedes Kanal 5 at tilknytte Michael Laudrup som ekspertkommentator til en lang række af kampene fra La Liga.

Michael Laudrup har som bekendt en fortid som spiller hos FC Barcelona og Real Madrid, og der findes næppe nogen dansker med større indsigt i spansk fodbold – en indsigt der nu kommer Kanal 5’s seere til gavn.

”Det er ingen hemmelighed, at jeg holder meget af den spanske liga, hvor man spiller offensivt og attraktivt fodbold. Jeg har prøvet det på min egen krop, og jeg glæder mig meget til være med til at formidle Primera División til de danske seere på Kanal 5,” siger Michael Laudrup, der holder sabbatår fra trænergerningen efter at have fungeret som cheftræner i Brøndby IF.

Michael Laudrup skal fungere som medkommentator sammen med Kanal 5’s Peter Grønborg, som selv har et indgående kendskab til spansk fodbold.

”Vi er naturligvis glade for at have fået Michael Laudrup med på holdet. Vi er stolte over at kunne præsentere landets absolut største kapacitet på spansk fodbold, og han vil være med til at give dækningen af La Liga et markant løft,” siger SBS TV’s programchef, Martin Dalgaard.

Michael Laudrups første opgave på Kanal 5 bliver opgøret søndag aften mellem hans tidligere klub Real Madrid og Real Sociedad, der har en af hans tidligere spillere i Brøndby – Morten Skoubo – på holdet.

Og i næste weekend er Michael Laudrup og Peter Grønborg klar til både opgøret mellem Betis og Real Madrid og storkampen på Camp Nou mellem FC Barcelona og Valencia.

Spanske kampe på Kanal 5 de næste to weekender:

Lørdag 16. september:
Kl. 19.55 Racing Santander – FC Barcelona
Kl. 21.55 Deportivo La Coruña – Villarreal
Søndag 17. september
Kl. 20.55 Real Madrid – Real Sociedad

Lørdag 23. september
Kl. 21.55 Betis – Real Madrid
Søndag 24. september
Kl. 20.55 FC Barcelona – Valencia

Facts om Michael Laudrup og spansk fodbold:
· 1989-94 FC Barcelona (4 mesterskaber)
· 1994-96 Real Madrid (1 mesterskab)
· Årets spiller i Spanien i 1992, samt Årets udlænding i Spanien i 1992 og 1993.



Dagens Mening.
Var Bubbers opførsel i Til Middag hos i orden?

Ja, helt sikkert
Måske
Nej, slet ikke

Del på Facebook


TV Menu TVguide.dk Information RSS Min TVGuide
 HD TV
 Film i dag
 Sport i dag
 TV nu
 Hjælp
 Om TVguide.dk
 Kontakt os
 Annoncering & Medieinformation

  Film

  Nyheder

  TVnu
  Log ind
  Opret bruger
  Glemt password?