Tv NU Film I dag Sport I dag Top Tv Digital TV Hd TV

Mie og Lai rasende efter sexafsløring!

16:09 - 22. jan 2015

Mie og Lai rasende efter sexafsløring! mie moltke, lai yde, 'sex, lai og mie'

Mie og Lai rasende efter sexafsløring! mie moltke, lai yde, 'sex, lai og mie'
Det nye program får premiere på Kanal 5 i foråret.

'Vild med dans'-ægteparret raser over en, ifølge dem, fordrejet presseomtale af deres kommende tv-program.

I foråret blænder Kanal 5 op for den nye programserie 'Sex, Lai og Mie'.

Her kommer man helt tæt på ægteparret Mie Moltke og Lai Yde, som både deler ud af detaljer om deres eget kærligheds- og sexliv, men også vil hjælpe andre danskere med deres.

Og selvom man op til premieren kunne forestille sig, at hovedpersonerne ønskede sig alt den opmærksomhed, de kunne få, så gælder devisen 'al omtale er god omtale' åbenbart ikke i dette tilfælde.

I hvert fald ikke, hvis man spørger Mie og Lai selv.

For da Ekstra Bladet tirsdag afslørede en række detaljer om programmet, blev der uforvarende lagt i ovnen til et sandt raserianfald fra parret, som på deres respektive Facebook-profiler har sendt et par ordentlige svinere afsted mod avisen.

Det skriver Ekstra Bladet i dag.

Problemet opstod i forbindelse med en række citater, der blev bragt i artiklen, hvor det blandt andet kommer frem, at Mie Moltke har haft sex med flere mænd, efter hun lærte sin mand at kende, end hun havde haft inden.

Men selvom der altså var tale om ordrette citater, så langede Lai efterfølgende ud efter Ekstra Bladets vinkel.

"Artiklen i Ekstra Bladet var katastrofal for Mie — Vi vidste at vi ville komme i problemer, da vi sagde ja til at være værter på et program om parforhold, kærlighed og sex, men at vi heller ikke ville opnå noget ved ’bare at putte’ os — så efter mange lange samtaler..." skrev han i går på Facebook og fortsatte:

"Problemet med Ekstra Bladets grove vinkel er at Mie er blevet fremstillet som en der er fuldstændig tilgængelig for alle mænd — og jeg AFSKYR det! Jeg hader at hun bliver overhældt med lumre tilbud. Hun har været så dybt dybt ulykkelig — og jeg står magtesløs! Jeg kan ikke andet end at holde om hende og kysse hende!"

Men selvom harmen altså har ramt Ekstra Bladet, så er det tv-stationen SBS Discovery, som står bag Kanal 5, og BLU, som har produceret 'Sex, Lai og Mie', der har jokket i spinaten.

For interviewet med Mie og Lai, som Ekstra Bladet har citeret, var nemlig gjort tilgængeligt for den danske presse på SBS Discoverys pressesite.

Problemet er så bare, at de to hovedpersoner ikke var klar over, at det var tilfældet — de troede nemlig, at interview-klippet kun var til internt brug.

"Vi er utroligt kede af situationen og forstår godt Lai og Mies frustration. Det er imidlertid BLU, som har begået fejlen og ikke Ekstra Bladet, som blot har bragt en historie baseret på nogle teaserklip, som kun var beregnet til intern brug. Det var en fejl, at disse klip overhovedet blev lagt ud, og det beror på en redaktionel misforståelse på BLU," lyder det fra BLUs direktør, Anne Brostrøm Storgaard, i en mail til Ekstra Bladet.

Klippet er da også senere blevet fjernet fra SBS Discoverys pressesite.

Men trods opklaringen så er det også Ekstra Bladet, Mie Moltke brokker sig over  på sin Facebook-profil.

"Nogen har måske set Ekstra Bladet.... Ja vi vidste godt da vi sagde ja til programmet, at mediemaskinen ville starte, men hvor er det imponerende som ting kan klippes, vrides, sammensættes og fremstilles så langt fra det indhold det egentlig kommer fra! Hvis nogen er i tvivl, så er det selvfølgelig ikke min holdning og virkelighed," skriver hun og fortsætter:

"Længe leve dybsindighed contra kække 'langt ude medie-sammenklip'. Jeg ønsker dybest inde at aftabuisere seksualitet, parforholdet og alle de udfordringer der ligger i det, så vi ærligt kan åbne for snakken, så vi kan inspirere og hjælpe hinanden."

Med risiko for en Facebook-sviner fra Mie Moltke for fordrejet fremstilling så bringes her danserens Zumba-fortolkning af Shakiras 'Waka Waka':

Læs også   Mest populære
 


Dagens Mening.
Var Bubbers opførsel i Til Middag hos i orden?

Ja, helt sikkert
Måske
Nej, slet ikke

Del på Facebook


TV Menu TVguide.dk Information RSS Min TVGuide
 HD TV
 Film i dag
 Sport i dag
 TV nu
 Hjælp
 Om TVguide.dk
 Kontakt os
 Annoncering & Medieinformation

  Film

  Nyheder

  TVnu
  Log ind
  Opret bruger
  Glemt password?