Tv NU Film I dag Sport I dag Top Tv Digital TV Hd TV

Mikael Wulff og Anders Morgenthaler erobre DR !

13:49 - 03. jan 2011

Mikael Wulff og Anders Morgenthaler erobre DR ! Mikael Wulff, Anders Morgenthaler

Det er makkerparret Mikael Wulff og Anders Morgenthaler, der står bag DR2's nye animerede satire for voksne.

'Pandaerne' er en animeret sitcom om en dysfunktionel pandafamilie bestående af den ynkelige og naive far Tommy, den vrantne og deprimerede mor Debbie med hang til tv, sprut og Nutella, den kyniske og konstant sms'ende teenagedatter Vanessa med jernhårde silikonebryster og den uskyldsrene og meget spørgende søn Conrad.

Serien handler om, hvad det vil sige at være en moderne kernefamilie i en kaotisk verden. I en streg og med et farvevalg, som er kendt fra Wulffmorgenthalers tegneseriestriber er universets udtryk vanvittigt og karikeret. Her kan man opleve nonner med fuldskæg, der går på stylter og en mand med en penis i panden. Samtidig behandles temaer som børneopdragelse, samlivsproblemer, berømmelse, global opvarmning og menneskehandel.

Arne Notkin, kanalchef på DR2, glæder sig til at byde Pandaerne velkommen på DR2.

- Det er ikke første gang Wulffmorgenthaler har terroriseret DR2. De stod blandt andet bag den højtråbende og uregerlige Dolph. Men det er første gang, vi prøver kræfter med animeret humor for voksne. Det bliver rigtig spændende at se, hvor den dysfunktionelle Panda-familie fører os hen, siger Arne Notkin.

Karaktererne
TOMMY er faren i familien. Han forsøger desperat at holde sammen på sin lille kernefamilie, der dog ikke altid lader til at respektere ham som en imponerende patriark. Tommy ryger mange cigaretter, har isse og er besat af drømmen om at score den store økonomiske gevinst, så han kan holde op med sit kedelige arbejde. Han er ansat i et medicinalfirma, hvor han har ansvaret for at teste de noget tvivlsomme produkter på uskyldige dyr. Disse dyreforsøg ender ofte med, at det pågældende dyr eksploderer.

DEBBIE er familiens mor og dens krævende, småkværulantiske centrum. Debbie er overvægtig, hun er på lykkepiller og nyder ofte en dåseøl eller en gin/tonic. Hun er ikke begejstret for, hvad der sker i verdenen uden for hjemmets fire vægge, og selvom hendes attitude kan være hård og sarkastisk, er der intet, der kommer i vejen for hende og hendes børn. Debbie arbejder i butikken "Big and Beautiful", hvor de sælger tøj til store piger.

VANESSA er den 17-årige teenagedatter. Hun har en umættelig trang til at sms'e, følge med i de mest trashy tv-programmer, tale om hvor hot hun selv er, og hvor nederen og boring hendes familie er. Hun er meget stolt af sine splinternye silikonebryster, som er knaldhårde, selvom de faktisk kun kostede 28.000.

CONRAD er 9 år gammel og familiens yngste og mest afvigende medlem. Han er en lille, mærkelig dreng, som er nysgerrig på livet og driver sine forældre til vanvid med konstante spørgsmål om alt mellem himmel og jord. Conrad er en følsom sjæl, som godt kan blive ramt af både kunstnerisk inspiration og dyb ensomhed.

Serien er på 9 afsnit, som sendes på DR2 hver onsdag kl. 20 med genudsendelse fredag.



Dagens Mening.
Var Bubbers opførsel i Til Middag hos i orden?

Ja, helt sikkert
Måske
Nej, slet ikke

Del på Facebook


TV Menu TVguide.dk Information RSS Min TVGuide
 HD TV
 Film i dag
 Sport i dag
 TV nu
 Hjælp
 Om TVguide.dk
 Kontakt os
 Annoncering & Medieinformation

  Film

  Nyheder

  TVnu
  Log ind
  Opret bruger
  Glemt password?