Tv NU Film I dag Sport I dag Top Tv Digital TV Hd TV

Mike Tramp på menukortet i Stenløse

12:28 - 22. maj 2009

Mike Tramp på menukortet i Stenløse Mike Tramp, AllStars, Bamse

Der er gang i den i Stenløse – det hele handler om ”AllStars” og byens stolthed, Mike Tramp.

Faktisk er de så stolte af den hjemvendte søn, at pølsemanden nu har lavet om på menukortet. Der står nu ”Tramp-dogs”, på menuen i Stenløse, og en krone fra hvert salg går til den lokale musikskole.

I Guggenheim Cafeen inviterer gæsterne til at følge dagens finale i AllStars på storskærm. Hos ismanden vil softicen kun koste en femmer, hvis man stemmer så vildt på Mike, at Tramp Allstars vinder osv.

I Stenløse Centret, hvor byens eneste forretningsstrøg befinder sig, skal man lede længe efter de forretninger, der ikke med små og store plakater opfordrer til at stemme på Mike Tramp og hans kor.

International stolthed
Han er ikke bare byens stolthed, han kan også meget vel blive de unge musiktalenters fremtid, og så har han sat søvnig-byen Stenløse på verdenskortet.

”Da jeg i 1979 forlod Stenløse for sammen med de tre andre Mabel-drenge at flytte til Spanien, var det uvejr, og der hang en stor, sort sky over byen. Den gang lovede jeg mig selv, at jeg aldrig, aldrig, aldrig ville vende tilbage til Stenløse. Men tingene ændrer sig, og vi bliver ældre, og jeg må tilstå, at det, jeg oplever nu med byen”, er enestående, siger Trampen.

Han tænker på sammenholdet og den utrolige støtte, som han og koret møder fra alle sider.


”Lokalt betyder det her enormt. Det er ligesom at have et fodboldhold, der er kommet i Champions League. Det har også været et sundt spark til byen og har vist folk, at der faktisk kan ske noget – især hvis man arbejder sammen. Og det er både butikker og andre begyndt på”, fortæller Mike.

Korlederen synes i øvrigt, at det er sjovt, at man nu eksempelvis kan få ”Tramp-dogs”.

”Det kan jeg da kun blive glad over. Men folk her ved også, at der ikke er meget stjerne over mig. De ser mig jo bl.a. i Kvickly hver mandag, hvor jeg dasker rundt og køber ind til øveren”, griner han.

Se afgørelsen af ”AllStars”, som står mellem Mike Tramp og Bamse. Det er i aften kl. 21.05 på TV2.  

Læs også   Mest populære
 


Dagens Mening
Skal du se Patrick Nielsens realityshow!

Ja, helt sikkert
Måske
Nej, slet ikke

Del på Facebook


TV Menu TVguide.dk Information RSS Min TVGuide
 HD TV
 Film i dag
 Sport i dag
 TV nu
 Hjælp
 Om TVguide.dk
 Kontakt os
 Annoncering & Medieinformation

  Film

  Nyheder

  TVnu
  Log ind
  Opret bruger
  Glemt password?