Tv NU Film I dag Sport I dag Top Tv Digital TV Hd TV

Morten Olsen tager 2 år mere som landstræner

12:11 - 08. jan 2010

Morten Olsen tager 2 år mere som landstræner morten olsen, fodbold,


Morten Olsen fortsætter som landstræner for det danske fodboldlandshold.

På et pressemøde torsdag formiddag kom det frem, at han bliver på posten til og med EM-slutrunden i 2012. Dermed er den kontrakt, der ellers udløber umiddelbart efter sommerens VM-slutrunde i Sydafrika forlænget med yderligere to år.
Der er ingen trænere der vinder alt, sagde Morten Olsen på dagens pressemøde og med et smil, at han var glad for DBU's målsætning: At kvalificere sig til en slutrunde hver andet år.

Morten Olsen har kvalificeret Danmark til tre ud af seks, og kunne læne sig tilbage, men selvfølgelig har han taget to år til i det håb, at kvalificere Danmark til EM-slutrunden i Polen og Ukraine i 2012.
Der gik ellers rygter om den hollandske storklub Ajax Amsterdam, angiveligt var interesseret i at tilknytte ham som manager.

”Vi har ikke lagt skjul på, at Morten Olsen er den rette mand til stillingen som landstræner og primus motor i den sportslige struktur for arbejdet med vores talentudvikling,” udtaler generalsekretær Jim Stjerne Hansen, og uddyber:

”Hans indsats har været upåklagelig i de ni år, vi allerede har arbejdet sammen. De synlige resultater af hans store indsats er med kvalifikationen til sommerens VM-slutrunde igen blevet tydelige for de fleste, og er i overensstemmelse med vores erklærede målsætninger. Det er derfor yderst tilfredsstillende, at vi kan tilbyde Morten Olsen en forlængelse af aftalen på stort set uændrede vilkår, der er så attraktive, at han gerne vil fortsætte i stillingen.”

Dermed hentyder Jim Stjerne Hansen til DBUs overordnede målsætning om, at landsholdet gerne skal deltage i hver anden af de store slutrunder om enten Europamesterskabet eller Verdensmesterskabet.

”Det er en tillidserklæring, at DBU fortsat ønsker mig i denne stilling. Det er et prestigefyldt job, og jeg føler mig rigtigt godt tilpas i stillingen. Det har været vigtigt for mig, at jeg kan se frem til de nye mål og opgaver, og der stadig er store udfordringer,” forklarer Morten Olsen, og uddyber:

”Vi er resultatmæssigt kommet godt ud af den seneste kvalifikationsturnering, og jeg ser fortsat et stort fremtidsperspektiv i talentmassen. Jeg arbejder med dygtige og læringsvillige spillere har derfor en god fornemmelse af, at vi vil kunne gentage succesen i den næste kvalifikationsturnering.”

Læs også   Mest populære
 


Dagens Mening.
Var Bubbers opførsel i Til Middag hos i orden?

Ja, helt sikkert
Måske
Nej, slet ikke

Del på Facebook


TV Menu TVguide.dk Information RSS Min TVGuide
 HD TV
 Film i dag
 Sport i dag
 TV nu
 Hjælp
 Om TVguide.dk
 Kontakt os
 Annoncering & Medieinformation

  Film

  Nyheder

  TVnu
  Log ind
  Opret bruger
  Glemt password?