Tv NU Film I dag Sport I dag Top Tv Digital TV Hd TV

Muslimsk sexrådgivning på DR2!

23:50 - 09. jan 2013

Muslimsk sexrådgivning på DR2! det slører stadig,

Det slører stadig er navnet på et nyt satireshow, der får premiere i aften.

DR2’s spritnye comedy-program Det slører stadig tager fat i fordomme mellem danskere og nydanskere med de fire kvinder Sara, Ellie Naghme og Ajla med iransk, jordansk og bosnisk baggrund.

Det er satire fra et pigeunivers, som ikke er set før på dansk tv. Pigerne har et komisk talent, men de er også enorm modige, når de tager udgangspunkt i deres egen verden. De bryder grænser og bygger broer, og de spejler både sig selv og etniske danskere på en måde jeg ikke har set tidligere, siger DR2’s satiredirektør, Peter Gren Larsen.

Blandt de unge kvinders sketches er temaer med muslimsk sexrådgivning og Paradise Hotel i Saudi Arabien.

I første omgang sender DR2 15 afsnit af Det slører stadig. Det første af slagsen kan ses i aften kl. 21.50.