Tv NU Film I dag Sport I dag Top Tv Digital TV Hd TV

Natalie Portman gift!

06:48 - 06. aug 2012

Natalie Portman gift! natalie portman, black swan,

Den Oscar-vindende skuespillerinde er blevet gift med faren til sin 1 år gamle søn.

Black Swan er et meget dystert drama om en balletdanserinde, der bliver vanvittig. For filmens hovedrolleindehaver, Natalie Portman, var den dog på mange måder lykken.

Skuespilleren vandt sin første Oscar for sit portræt af balletdanseren Nina Sayers, og så var det på sættet af netop denne film, at hun mødte Benjamin Millepied.

Benjamin Millepied er balletdanser og var hyret som koreograf på filmen. De to begyndte at date allerede under optagelserne i 2009.

I juni 2011 fødte Natalie Portman så parrets første barn, sønnen Aleph.

I den netop overståede weekend cementerede de to så deres lykke ved at blive gift i deres hjem i Big Sur, Californien efter to års forlovelse. Det skriver People.com.

Natalie Portman arbejder i øjeblikket på flere film, som blandt andet opfølgeren til Thor. Herunder er det traileren til hendes triumffilm, Black Swan.

Læs også   Mest populære