Tv NU Film I dag Sport I dag Top Tv Digital TV Hd TV

Nedtur: 'Kyllingen' står til at miste alt!

15:37 - 08. nov 2014

Nedtur: 'Kyllingen' står til at miste alt! michael rasmussen, cykling

Nedtur: 'Kyllingen' står til at miste alt! michael rasmussen, cykling
Der har ikke været meget medvind for Michael Rasmussen siden Tour de France 2007.

For at beskytte sig selv under retssagen mod Rabobank efter Tour de France i 2007 flyttede cykelrytteren Michael Rasmussen mange af sine værdier over i hustruens navn. Men skilsmisse truer nu med at ruinere ham.

Michael Rasmussens skandale-Tour tilbage i 2007 blev ikke kun en sportslig nedtur — også den efterfølgende retssag mod arbejdsgiveren Rabobank har taget hårdt på ham. Det skriver Ekstra Bladet lørdag i forbindelse med et længere interview med hovedpersonen.

'Kyllingen' lagde efter løbet sag an mod Rabobank, hvor han krævede 42 millioner kroner som erstatning for uretmæssig fyring.

I første omgang vandt Rasmussen, og det blev afgjort, at han var berettiget til til fem millioner kroner. Men cykelrytteren insisterede på, at 42 millioner var minimum, og han ankede derfor sagen.

Det samme gjorde Rabobank dog, og på det tidspunkt valgte Michael Rasmussen at beskytte sine eksisterende værdier ved at flytte dem over i konens navn, så han ikke ville miste dem ved et eventuelt retsligt nederlag.

Og nederlaget kom da også, da Rasmussen i 2013 blev dømt til at tilbagebetale de fem millioner kroner, som han tidligere var blevet tildelt.

Det hele sluttede dog med, at parterne indgik forlig og puttede låg på sagen med en tavshedsklausul.

"Jeg kan sige så meget, at jeg er kommet igennem med skindet på næsen. Resultatet er ikke så godt, som jeg havde håbet, og det er ikke så ringe, som jeg havde frygtet," udtalte Rasmussen dengang.

Men nu har tingene igen taget en uheldig drejning for 'kyllingen', som i sommers blev skilt fra konen Cariza Muñoz.

De værdier, som Rasmussen beskyttede under retssagen — og som altså nu står i ekskonens navn — er nemlig ikke noget, han skal forvente at se igen.

Michael Rasmussens kæmpevilla ved Gardasøen overgår formentligt også til Cariza, som der bor sammen med parrets ni-årige søn, Milo.

Læs også   Mest populære
 


Dagens Mening.
Var Bubbers opførsel i Til Middag hos i orden?

Ja, helt sikkert
Måske
Nej, slet ikke

Del på Facebook


TV Menu TVguide.dk Information RSS Min TVGuide
 HD TV
 Film i dag
 Sport i dag
 TV nu
 Hjælp
 Om TVguide.dk
 Kontakt os
 Annoncering & Medieinformation

  Film

  Nyheder

  TVnu
  Log ind
  Opret bruger
  Glemt password?