Tv NU Film I dag Sport I dag Top Tv Digital TV Hd TV

Nikolaj Lie Kaas vært på Zulu Comedy Galla 2009

10:47 - 17. aug 2009

Nikolaj Lie Kaas vært på Zulu Comedy Galla 2009 nikolaj lie kaas, zulu,



TV 2 Zulu hylder den danske comedy-branche

Den danske og internationale stjerne Nikolaj Lie Kaas er aftenens vært, når flere end 120 af Danmarks sjoveste mænd og kvinder samles til et storslået gallashow i Operaen på Holmen i København.

I forbindelse med ”Zulu Comedy Festival 2009” åbner TV 2 Zulu søndag 30. august kl. 19 dørene til den røde løber i Københavns operahus, hvor knap 120 komikere, revyskuespillere og danske stjerner er klar til at betræde de bonede gulve til ”Zulu Comedy Galla 2009”.

- ”Zulu Comedy Festival” er vores største event nogensinde, og gallashowet er kronjuvelen, der kickstarter hele festivalugen. Vi er som altid stolte over samarbejdet med den danske comedy-branche, og vi ved, det kræver hårdt arbejde at levere comedy. Derfor glæder vi os over at kunne være med til at hylde komikernes store indsats, siger Maiken Wexø, programchef for TV 2 Zulu.

Cremen af comedy live på scenen
Aftenens vært er den danske og internationale stjerne, Nikolaj Lie Kaas, som vil guide publikum igennem et show fyldt med uddrag fra nogle af de største danske stand-up komikeres one-man-shows live på scenen, klip med tidligere tiders største komikere, uddrag fra årets Dogmerevy og Cirkusrevyen, grænseoverskridende sketch-shows, skarpladte kommentarer, fjollede figurer og masser af komiske overraskelser.

- Jeg glæder mig meget til at mærke stemningen til Comedy Gallen og have en god aften sammen med en masse sjove folk. For mig er humor lige så vigtigt som at trække vejret og en del af det at være til, siger Nikolaj Lie Kaas, vært for ”Zulu Comedy Galla”, der selv er stor fan af den britiske komiker Ricky Gervais og den amerikanske komiker David Cross.

Prisuddeling til de bedste komikere
I løbet af gallashowet uddeles også to priser – Årets Komiker og Läkerol Talentprisen. I sidstnævnte kategori er det de danske komikere selv, der har udvalgt de nominerede og valgt en vinder.

- Personligt er jeg meget spændt på at se, hvem seerne kårer til Årets Komiker, og hvem komikerne peger på som årets talent. Præmien på 100.000 kr. kan give luft til at udvikle sit talent yderligere, så det bliver spændende at se, hvad det kan bringe med sig, siger Maiken Wexø.

Bredt favnende comedy festival
”Zulu Comedy Galla 2009” afholdes i forbindelse med ”Zulu Comedy Festival”, som åbner med premieren på Jan Gintbergs nye one-man-show ”Fremtiden.nu” lørdag 29. august i Det Kongelige Teaters Skuespilhus.

Festivalen favner bredt og byder på masser af det bedste comedy, lige fra revy til de nyeste stand-up komikere. På TV 2 Zulu vil flere af de største stand-up shows få tv-premiere, mens comedy-scener rundt omkring i København har i alt 60 live comedy-shows på programmet. ”Zulu Comedy Festival” slutter søndag 6. september.

Læs også   Mest populære
 


Dagens Mening.
Var Bubbers opførsel i Til Middag hos i orden?

Ja, helt sikkert
Måske
Nej, slet ikke

Del på Facebook


TV Menu TVguide.dk Information RSS Min TVGuide
 HD TV
 Film i dag
 Sport i dag
 TV nu
 Hjælp
 Om TVguide.dk
 Kontakt os
 Annoncering & Medieinformation

  Film

  Nyheder

  TVnu
  Log ind
  Opret bruger
  Glemt password?