Tv NU Film I dag Sport I dag Top Tv Digital TV Hd TV

Nyt reality-skøjteshow

14:02 - 22. dec 2007

Nyt reality-skøjteshow Reality

Bubber, Lisbeth Østergaard og skøjteprinsessen Mikkeline Kierkgaard står klar på isen, når TV 2 blænder op for forårets store underholdningsprogram for hele familien. Fra februar skal trioen hver fredag styre 'Varm på is', hvor kendte danskere med is i maven skal udfordre sig selv og deres skøjtetalent.

Bubber og Lisbeth er værter, mens Mikkeline er dommer, coach og vært på det ugentlige optaktsprogram, der følger træningen tæt på og varmer op til fredagens store direkte show.

”'Vild med dans' har lært os styrken i og glæden ved, at man som nation kan engagere sig i passionerede mennesker, der giver alt, hvad de har i sig, når vi får lov til at se dem udvikle sig fra uge til uge på tv", siger TV 2s underholdningschef Gitte Madsen og fortsætter:

"Samtidig er 'Varm på is' helt sig selv - en hel ny magisk arena for de kendte at boltre sig på."
 
Bubber, Lisbeth og Mikkeline, der er den mest vindende kvindelige skøjteløber i Danmark, glæder sig til at tage skøjterne på og komme i gang:

"Jeg glæder mig virkelig. Jeg elsker det med at byde velkommen fredag aften og have så meget godt i posen - og der er så meget på spil, som de hér deltagere har. Det er en fantastisk ting at lade mennesker dyrke et talent, ingen vidste, at de havde – måske ikke engang dem selv", fortæller Bubber, der ser frem til ti festlige fredage på isen sammen med Lisbeth Østergaard.

Mikkeline Kierkgaard, som netop nu deltager i anden sæson af tyske Pro7s ”Stars auf Eis ” glæder sig over de nye udfordringer som vært og dommer:

"Jeg glæder mig til at kunne nyde de ti liveshows fra første række. Med mine 20 års erfaring som international konkurrence- og showløber er jeg overbevist om, at jeg ved præcis, hvad det kræver at levere en god performance på isen."

"Mit motto er: No Risk, No Fun!", fortæller skøjteprinsessen, som til daglig bor i Berlin.

'Varm på is' kan opleves første gang til februar.



Dagens mening
Er Den anden verden for uhyggelig?

Ja, helt sikkert
Måske
Nej, slet ikke

Del på Facebook


TV Menu TVguide.dk Information RSS Min TVGuide
 HD TV
 Film i dag
 Sport i dag
 TV nu
 Hjælp
 Om TVguide.dk
 Kontakt os
 Annoncering & Medieinformation

  Film

  Nyheder

  TVnu
  Log ind
  Opret bruger
  Glemt password?