Tv NU Film I dag Sport I dag Top Tv Digital TV Hd TV

Officielt: Kessler er tilbage i ringen!

18:17 - 07. maj 2014

Officielt: Kessler er tilbage i ringen! Mikkel Kessler, boksning, karriere

Mikkel Kessler fortsætter karrieren. Det fortalte han officielt til pressen ved et pressemøde på Crowne Plaza onsdag eftermiddag.

Danmarks bedste bokser vender tilbage til ringen sidste på året.

Det annoncerede Mikkel Kessler selv onsdag eftermiddag, ved et stort anlagt pressemøde på Crowne Plaza i København.

Beslutningen har været længe undervejs og Mikkel Kessler har brugt næsten ét år på at overveje sin fremtidige karriere.

Mikkel Kessler var ellers klar til at smide håndklædet i ringen efter sit nederlag til Carl Froch i maj sidste år:

- Selvfølgelig er det noget der ligger inde i mig. Det der med at tabe en kamp, det bryder jeg mig ikke så meget om, sagde den tidligere WBA-verdensmester ved pressemødet, hvor han virkede meget formælt og rolig, men glad og sikker i sin beslutning.

Den danske bokser talte meget om, hvad han har brugt det sidste år på. Han fortalte om det ansvar han har fået, efter han er blevet far og at han har haft travlt med et større husbyggeri. Derfor er det også først for nyligt, at lysten rigtigt er kommet op i ham:

- Jeg har selvfølgelig haft lang tid til at tænke over min situation. Nu er jeg blevet far og har haft en masse husbyggeri. Jeg har derfor ikke haft tid til at tænke for meget over det og har faktisk sagt til Kalle Sauerland, at var slut og at jeg nyder mit liv udenfor bokseringen.

Mikkel Kessler har planer om, at han skal direkte ud og bokse mod en af de store boksere og afviser tanken om, at han skal have en opvarmningskamp:

- Det er nu eller aldrig. Jeg har valgt nu. Jeg gider ikke en opvarmningskamp. Jeg vil bokse på toppen og jeg er sikker på, at jeg stadig kan være med der.

Spekulationerne går på, om Kalle Sauerland kan få amerikaneren Andre Ward til Danmark. Desuden holder Team Sauerland godt øje med kampen mellem Carl Froch og George Grooves sidst på måneden, to boksere der også vil være interessante for danskeren at møde.

Og til dem der skulle være i tvivl om, hvorvidt Mikkel Kessler har evnerne til at slå nogle af de boksere, giver han følgende svar på tiltale:

- Min status er nu, at jeg er tilbage. Jeg har trænet. Jeg har holdt mig i form. Jeg holder mig altid i form!

Se en hyldestfilm om Mikkel Kessler her:


Læs også   Mest populære
 


Dagens Mening
Skal du spille Fuld plade næste lørdag på TV2?

Ja, helt sikkert
Måske
Nej, det sker ikke

Del på Facebook


TV Menu TVguide.dk Information RSS Min TVGuide
 HD TV
 Film i dag
 Sport i dag
 TV nu
 Hjælp
 Om TVguide.dk
 Kontakt os
 Annoncering & Medieinformation

  Film

  Nyheder

  TVnu
  Log ind
  Opret bruger
  Glemt password?