Tv NU Film I dag Sport I dag Top Tv Digital TV Hd TV

Officielt: Kessler stopper som bokser!

08:55 - 01. feb 2015

Officielt: Kessler stopper som bokser! mikkel kessler, carl froch, andre ward, boksning

Officielt: Kessler stopper som bokser! mikkel kessler, carl froch, andre ward, boksning
Kessler afviser ikke en fremtidig kamp mod for eksempel Carl Froch.

Efter længere tids mangel på interessante kamptilbud er den danske mesterbokser gået på pension.

Det har været et par kedelige år for Mikkel Kessler, som sidst var i ringen for 20 måneder siden.

Og nu har frustrationen over manglen på topkampe så nået den logiske konklusion: 'The Viking Warrior' er færdig.

I dagens udgave af Ekstra Bladet afslører Kessler således, at han trækker stikket og nu er at betragte som boksepensionist.

"Jeg har brugt lang tid på at overveje de tilbud om kampe, jeg har fået forelagt gennem de seneste seks-otte måneder. Da det kom til stykket, var ingen af disse mulige kampe dog de rette til at motivere mig på det niveau, der kræves for at gå ind i bokseringen igen," fortæller den danske sportsstjerne.

Og ifølge Kessler så har det ikke været fraværet af muligheden for store økonomiske gevinster, der har holdt ham fra ringen.

"Det er ikke et spørgsmål om penge, for der har rent faktisk været tale om fantastisk flotte honorarer i de kampe, jeg har fået tilbudt. Det er udelukkende et spørgsmål om motivation," siger han og fortsætter:

"Der har ikke været noget, jeg hellere ville, end at få lov til at revanchere mit nederlag til Andre Ward. Den kamp eller en ’tredje og afgørende’ kamp mod Carl Froch ville have kunnet motivere mig på den rette måde, men af forskellige årsager har ingen af de to boksere lyst til at møde mig."

Mikkel Kessler afviser da heller ikke at tilbuddet om en kamp mod Froch eller Ward ville få ham op af stolen igen.

"Jeg er altid i en ordentlig træningstilstand. Det vil jeg fortsætte med at være, for det er en kæmpe del af mit liv, men som sagerne har udviklet sig, er jeg fra dags dato at regne som pensioneret i boksemæssig forstand. Kommer Sauerland med Froch eller Ward, så er det en ny situation, som jeg naturligvis vil overveje," lyder det fra danskeren.

Mikkel Kessler boksede i alt 49 kampe som professionel og fik hele 46 sejre.

Læs også   Mest populære
 


Dagens Mening
Skal du spille Fuld plade næste lørdag på TV2?

Ja, helt sikkert
Måske
Nej, det sker ikke

Del på Facebook


TV Menu TVguide.dk Information RSS Min TVGuide
 HD TV
 Film i dag
 Sport i dag
 TV nu
 Hjælp
 Om TVguide.dk
 Kontakt os
 Annoncering & Medieinformation

  Film

  Nyheder

  TVnu
  Log ind
  Opret bruger
  Glemt password?