Tv NU Film I dag Sport I dag Top Tv Digital TV Hd TV

Officielt: Kevin kører F1-Grand Prix!

15:43 - 03. mar 2015

Officielt: Kevin kører F1-Grand Prix! kevin magnussen, mclaren-honda

Officielt: Kevin kører F1-Grand Prix! kevin magnussen, mclaren-honda
Alonso må sidde over ved sæsonens første Grand Prix.

Danskeren sætter sig i McLaren-Honda-sædet ved sæsonens første løb, da Fernando Alonso endnu ikke er klar efter sin ulykke.

Det er nu blevet bekræftet, at Kevin Magnussen får muligheden for at gentage sin flotte andenplads ved det australske Formel 1-Grand Prix sidste år.

Det skriver Ekstra Bladet.

I en pressemeddelelse sendt ud i dag forklarer McLaren-Honda således, at Fernando Alonso ikke bliver klar til sæsonens første løb, og at den 22-årige dansker derfor skal køre.

For selvom lægerne ikke har kunnet konstatere egentlige skader hos spanieren efter hans test-ulykke forrige søndag, har de alligevel rådet den tidligere verdensmester til at holde sig i ro lidt endnu.

"Fernando har taget imod det råd, og de to McLaren-Honda-biler vil derfor i Australien blive kørt af Fernandos holdkammerat Jenson Button og teamets test- og reservekører Kevin Magnussen," meddeler holdet i dagens pressemeddelelse.

Men et længere comeback bliver det nok ikke til for det danske talent, som allerede ved sæsonens andet Grand Prix formentligt igen bliver skubbet ud af Alonso.

"Fernandos læger anerkender, at han føler sig fit og godt tilpas og ser sig selv som klar til at køre ræs. Derfor har de det også fint med, at han allerede er begyndt sin fysiske træning med henblik på at vende tilbage til cockpittet af sin McLaren-Honda-racer til Malaysiens Grand Prix 27.-29. marts," lyder det fra teamet.

Selvom Kevin Magnussen kørte en del af weekendens tests i Barcelona og naturligvis altid er klar til at springe til i sin rolle som reservekører, så vurderede han for blot få dage siden et egentligt Grand Prix med ham bag rattet som et ikke optimalt scenarie.

"Det vil blive svært, for jeg har ikke haft mit eget hold af ingeniører og mekanikere hele vinteren. Jeg har været lidt på sidelinjen. Selvfølgelig har jeg fulgt med i, hvad der er sket, men det er anderledes, når man har sine egne folk at arbejde med hver dag. Men hvis jeg skal køre, vil jeg naturligvis være klar til at gøre det," lød det fra danskeren i weekenden, hvor det stadigvæk forventedes, at Alonso skulle køre.

Fernando Alonso takkede efter ulykken sine fans for støtten og forsikrede dem for, at han havde det helt fint. Se klippet her:



Dagens Mening
Skal du spille Fuld plade næste lørdag på TV2?

Ja, helt sikkert
Måske
Nej, det sker ikke

Del på Facebook


TV Menu TVguide.dk Information RSS Min TVGuide
 HD TV
 Film i dag
 Sport i dag
 TV nu
 Hjælp
 Om TVguide.dk
 Kontakt os
 Annoncering & Medieinformation

  Film

  Nyheder

  TVnu
  Log ind
  Opret bruger
  Glemt password?