Tv NU Film I dag Sport I dag Top Tv Digital TV Hd TV

Operation X stiller skarpt på hørelsen !

19:24 - 13. okt 2010

Operation X stiller skarpt på hørelsen ! operation x, Morten Speigelhauer,


"Operation X" og Morten Speigelhauer går tirsdag 19. oktober kl. 20.00 undercover i branchen for høreapparater og undersøger, hvordan det kan være, at mere end 300.000 danskere har høreapparat.

Morten Spiegelhauer og "Operation X" går undercover i branchen for høreapparater.


Står det virkelig så slemt til med danskernes hørelse, eller er det for nemt for de private høreklinikker at udnytte reglerne om offentlige tilskud til høreapparater?
Det undersøger ”Operation X” og Morten Speigelhauer, når de tirsdag 19. oktober går undercover i branchen for høreapparater.

De offentlige tilskud til høreapparater, som sælges i private høreklinikker, er steget og steget, siden det for ti år siden blev muligt for danskerne at få høreapparater med offentligt tilskud hos private høreklinikker. Samtidig er forbruget af høreapparater steget med 80 procent.

Den eksplosive vækst i branchen tog for alvor fart, da regeringen i 2002 satte tilskuddet op fra 3.000 til godt 5000 kroner, og derefter har hævet det stort set årligt - og indtil nu har de danske kommuner bidraget til omsætningen i den hastigt voksende private høreklinik-branche med cirka 1,7 milliarder kroner.

Daværende sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen var ivrig fortaler for at give borgerne mulighed for at vælge et privat alternativ til den offentlige behandling, da tilskuddene fik et hak opad i 2002. Resultatet var, at en ny aktør i den private del af sundhedssystemet fik solid økonomisk rygvind.

Siden dengang har både kommunerne og eksperter i hørelse flere gange henvendt sig for at oplyse regeringen om, at udgiften til høreapparater i de private høreklinikker var løbet løbsk. Samtidig viser undersøgelser, at en stor del af de høreapparater, der udleveres på de private høreklinikker, slet ikke bliver brugt.

Men er det for nemt for høreklinikkerne at sælge høreapparater med offentligt tilskud, og overholder de den lovgivning, der skal sørge for, at ordningen ikke bliver misbrugt? Og hvordan kan det være, at flere ministre ikke har reageret på kommuners og andre eksperters henvendelser om, at udgiften til tilskud til høreapparater er løbet løbsk?

Få svarene i "Operation X: Når ører bliver til kroner" tirsdag 19. oktober kl. 20.00.

Læs også   Mest populære
 


Dagens Mening
Får Sarah Mahfoud succes som professionel bokser?

Ja, helt sikkert
Måske
Nej, det sker ikke

Del på Facebook


TV Menu TVguide.dk Information RSS Min TVGuide
 HD TV
 Film i dag
 Sport i dag
 TV nu
 Hjælp
 Om TVguide.dk
 Kontakt os
 Annoncering & Medieinformation

  Film

  Nyheder

  TVnu
  Log ind
  Opret bruger
  Glemt password?