Tv NU Film I dag Sport I dag Top Tv Digital TV Hd TV

Paprika Steen: Derfor er jeg sjov!

10:02 - 24. okt 2014

Paprika Steen: Derfor er jeg sjov! paprika steen, vild med dans

Paprika Steen: Derfor er jeg sjov! paprika steen, vild med dans
Paprika kan i øjeblikket ses i 'Vild med dans' sammen med dansepartneren Mads Vad.

Det er sjældent noget, man kan sætte ord på, men humørbomben Paprika Steen har alligevel en idé om, hvor hendes humor kommer fra.

Paprika Steen er ikke mindst kendt for sine lettere fjollede og skæve filmroller, men også når hun ikke står på scenen, er hun altid klar med en kvik bemærkning. 

Og hun har selv et bud på, hvor talentet for komikken stammer fra. Det skriver SE og HØR.

"Jeg tror, det kommer af, at jeg har fem brødre, hvoraf tre af dem er meget ældre end mig. Man skulle derfor være hurtig i replikken," siger skuespillerinden og fortsætter:

"Samtidig er de musikere lige som min far. Musikere sidder i tourbusser halvdelen af deres liv, så de fortæller altid vitser. Det kopierede jeg så bare."

Det tog dog sin tid, før det gik op for den nu 49-årige Paprika Steen, at hun faktisk kunne gøre sig i komikken.

"Jeg vidste ikke, at jeg var så sjov, før jeg kom på Teaterskolen. Jeg havde selv forestillet mig, at jeg skulle ind og spille tragiske og alvorlige roller, men til årets juleshow, grinede alle folk ad mig. Det fik mig til at tænke: Gud, jeg er sjov. Det kom faktisk bag på mig," fortæller hun.

For tiden medvirker den garvede skuespiller i 'Vild med dans', og selv her har humoren været en styrke — om ikke andet for de andre deltagere.

"Der er mange af danserne, der bliver meget nervøse. Jeg får ikke nervøsitet på samme måde, fordi jeg er vant til at stå på en scene. Jeg bruger derfor min humor, så de kan tænke på noget andet," fortæller Paprika Steen, som måske især er kendt fra filmene 'Den eneste ene', 'Den skaldede frisør' og 'Adams æbler'.

Du kan selv se, om Paprika hiver en joke eller to ud af ærmet i aftenens udgave af 'Vild med dans'. Programmet sendes klokken 20.00 på TV2.

Læs også   Mest populære
 


Dagens Mening.
Var Bubbers opførsel i Til Middag hos i orden?

Ja, helt sikkert
Måske
Nej, slet ikke

Del på Facebook


TV Menu TVguide.dk Information RSS Min TVGuide
 HD TV
 Film i dag
 Sport i dag
 TV nu
 Hjælp
 Om TVguide.dk
 Kontakt os
 Annoncering & Medieinformation

  Film

  Nyheder

  TVnu
  Log ind
  Opret bruger
  Glemt password?