Tv NU Film I dag Sport I dag Top Tv Digital TV Hd TV

Paprika Steen i 'Vild med dans'!

11:38 - 08. aug 2014

Paprika Steen i 'Vild med dans'! vild med dans, tv2, paprika steen

Årets lineup til 'Vild Med dans' begynder at tegne sig - tre af de kvindelige deltagere er nu på plads.

Tre modige dansere er fundet til efterårets 'Vild med dans'. Det drejer sig om skuespillerne Paprika Steen, Line Kruse og Ditte Ylva Olsen. 

"Jeg elsker at danse, og jeg tænker, at det er rigtig godt for både krop og sjæl at gå planken ud med den udfordring, som det er at stille op i ’Vild med dans’. Jeg glæder mig mest til at danse rumba og frygter mest den hurtige quickstep," beskriver Paprika Steen.

Line Kruse, som blandt andet spillede overfor Paprika Steen i 'Den skaldede frisør', ser ligeledes frem til at udforske dansen.

"Jeg tror mest, jeg er til latindansene, og jeg glæder mig til at danse pasodoble, fordi den taler til mit skuespillerhjerte. Dansen er både klassisk historiefortælling, og så er den fuld af temperament. Ellers ser jeg frem til at opleve, hvad dans kan. Jeg har jo kunnet se på tidligere medvirkende, hvordan de er blevet høje af at danse," udtaler Line Kruse.

Kruse er blandt andet kendt som Krummes storesøster, og hun har altid været fan af 'Vild med dans'.  

"Jeg er nærmest 'Vild med dans'-ekspert. Jeg danser gerne, og jeg er glad for mine egne moves," siger Line Kruse. 

Ditte Ylva Olsen - kendt som politiefterforsker Bendtsen i TV 2-serien ’Dicte’ - glæder sig også.

"Jeg har siddet og tænkt – gid det var mig, og det er det så nu," siger Ditte Ylva Olsen.

'Vild med dans' har premiere fredag den 12. september på TV 2.

Læs også   Mest populære
 


Dagens Mening.
Var Bubbers opførsel i Til Middag hos i orden?

Ja, helt sikkert
Måske
Nej, slet ikke

Del på Facebook


TV Menu TVguide.dk Information RSS Min TVGuide
 HD TV
 Film i dag
 Sport i dag
 TV nu
 Hjælp
 Om TVguide.dk
 Kontakt os
 Annoncering & Medieinformation

  Film

  Nyheder

  TVnu
  Log ind
  Opret bruger
  Glemt password?