Tv NU Film I dag Sport I dag Top Tv Digital TV Hd TV

Paradise-gæst: Så planlagt er showet!

17:03 - 06. okt 2014

Paradise-gæst: Så planlagt er showet! paradise hotel, line sofie hansen

Paradise-gæst: Så planlagt er showet! paradise hotel, line sofie hansen
Den tidligere 'Paradise'-deltager Line Sofie.

Ifølge den tidligere 'Paradise Hotel'-vinder Line Sofie er begivenhederne i 'Paradise Hotel' tilrettelagt ned til mindste detalje.

Line Sofie Hansen, som sammen med Frederik Lilja vandt ‘Paradise Hotel 5′, fortæller på sin blog åbent om oplevelserne før og under indspilningerne af programmet. Det skriver realityportalen.dk.

Line Sofie blev tilbage i 2008 kontaktet af TV3, som gerne ville have hende til casting på det populære show, og baben sagde straks ja til muligheden.

"Til selve castingen var der selvfølgelig dresscode: Festtøj. Jeg skulle simpelthen komme i festtøj på en højlys dag – og ja, det gjorde jeg da," skriver hun på sin blog.

Line Sofie blev herefter en del af startcastet, og til at starte med skulle hun indlogeres på et hotel i Mexico. Uden selskab, vel at mærke.

"En dag fik jeg pludseligt besøg af en fra produktionen. Han skulle fortælle mig lidt om reglerne, og hvordan det hele foregår! Han fortalte blandt andet, at alt var skrevet ned i et manuskript, altså, alle de ting, der skulle ske, når der kom nye ind, når der var udflugter osv.," fortæller den tidligere 'Paradise'-deltager.

TV3 benægter dog, at alt skulle være planlagt ned i mindste detalje.

"Vi kan umuligt forudse, hvem der gør hvad. Men vi har naturligvis en gameplan, hvor vi gisner om, hvad der kan ske, så vi er forberedt. Optagelserne skal jo gerne afspejle det, som sker på hotellet, og derfor er det vigtigt, at kamerafolkene ved, hvem de skal fokusere på," siger pressechef hos TV3, Søren Hedman.

Som faste seere af programmet kan bekræfte, så går meget af tiden på hotellet med diskussioner deltagerne imellem og tilsvining af andre af de tilstedeværende. Og det er der ifølge Line Sofie en god grund til.

"Vi måtte ikke snakke om noget, der foregik hjemme i Danmark. Det var meget svært at vænne sig til i starten! Kan I nu forstå, hvorfor vi bagtalte hinanden hele tiden?" spørger hun.

At det forholder sig sådan, giver dog udmærket mening, hvis man spørger TV3's pressechef. Deltagerne er jo netop afskåret fra omverdenen, og de skal udelukkende tage stilling til ting, som faktisk foregår på hotellet, forklarer Søren Hedman.



Dagens Mening
Skal du se Patrick Nielsens realityshow!

Ja, helt sikkert
Måske
Nej, slet ikke

Del på Facebook


TV Menu TVguide.dk Information RSS Min TVGuide
 HD TV
 Film i dag
 Sport i dag
 TV nu
 Hjælp
 Om TVguide.dk
 Kontakt os
 Annoncering & Medieinformation

  Film

  Nyheder

  TVnu
  Log ind
  Opret bruger
  Glemt password?