Tv NU Film I dag Sport I dag Top Tv Digital TV Hd TV

Pernille Rosendahl alligevel klar til X-factor !

11:09 - 22. sep 2010

Pernille Rosendahl alligevel klar til X-factor ! pernille rosendahl, x-factor,

Først var hun ude som alle de andre og nu er hun inde - Pernille Rosendahl klar til ny X Factor-sæson

Når sæson 4 af X Factor rammer de danske tv-skærme i starten af 2011 er Pernille Rosendahl for anden gang en del af dommerpanelet.

Mens sidste sæsons vinder af X Factor, Thomas Ring, arbejder på højtryk i studiet med sit kommende album, har DR nu indgået aftale med sangeren, produceren og komponisten Pernille Rosendahl, der som dommer og mentor førte Thomas frem til sejren i foråret 2010.

- Det var en stor oplevelse at være med i sidste sæson af X Factor: Udfordrende, lærerigt og frem for alt menneskeligt og musikalsk meget givende at kunne hjælpe nogle uslebne, men lovende talenter med at udvikle deres styrker som sangere og kunstnere, i et meget intenst og komprimeret forløb. Og ikke mindst glæder jeg mig over at kunne følge Thomas videre i processen efter hans velfortjente sejr, her mens hans album tager form i studiet, siger Pernille Rosendahl, og tilføjer:

- X Factor er fascinerende at være en del af for mig som musiker, fordi det formår at samle så mange mennesker om noget, der i bund og grund er en række fælles musikoplevelser på tværs af alle typer genrer. Samlet set har det være en så spændende udfordring, at jeg ikke kunne lade være med at springe til igen, da DR spurgte - og jeg glæder mig meget til at lægge mine kræfter og erfaringer fra sidst i at udvikle og støtte de nye talenter, som jeg får ansvar for som dommer.

Ægte stjerne
DRs underholdningsredaktør, Jan Lagermand Lundme, glæder sig meget over at kunne byde Pernille Rosendahl velkommen tilbage i X Factors dommerpanel:

- Pernille er en ægte stjerne og en kunstner, der selv er indbegrebet af 'x factor'. Samtidig er hun en fuldbefaren og hårdtarbejdende musiker, der kan give vores deltagere noget ganske særligt. Jeg var imponeret over det ekstremt store engagement, som Pernille lagde i såvel programmet generelt som i arbejdet med sine deltagere i særdeleshed - og jeg er meget, meget glad for at have hende med i fjerde sæson af X Factor, siger han.

X Factor 4 rammer de danske tv-skærme i begyndelsen af 2011. Der er pre-casting i København den 27. september - tilmelding er fortsat åben på www.dr.dk/xfactor.

Læs også   Mest populære
 


Dagens Mening
Skal du spille Fuld plade næste lørdag på TV2?

Ja, helt sikkert
Måske
Nej, det sker ikke

Del på Facebook


TV Menu TVguide.dk Information RSS Min TVGuide
 HD TV
 Film i dag
 Sport i dag
 TV nu
 Hjælp
 Om TVguide.dk
 Kontakt os
 Annoncering & Medieinformation

  Film

  Nyheder

  TVnu
  Log ind
  Opret bruger
  Glemt password?