Tv NU Film I dag Sport I dag Top Tv Digital TV Hd TV

Peter Møller på TV2 Sport

13:56 - 07. aug 2007

Peter Møller på TV2 Sport peter møller, tv2sport, uefa,


Peter Møller bliver studievært på TV 2 SPORT

Den 35-årige tidligere landsholdsspiller og DR-vært Peter Møller vender tilbage til de danske tv-skærme som fast ankermand på TV 2 SPORTs dækning af SAS Ligaen og UEFA Champions League.

Peter Møller debuterer mandag den 13. august som vært på det direkte studieprogram TV 2 SPORTCENTER i forbindelse med SAS Liga-kampen mellem Viborg og Brøndby.

Sammen med eksperter og gæster i studiet vil han hver mandag aften guide seerne gennem den bedste danske række med dybdegående analyser, interviews og reportager, opsamling på weekendens kampe og et kig frem mod næste spillerunde.

Peter Møller bliver også fast vært, når TV 2 SPORT sender direkte fra Europas mest prestigefyldte fodboldturnering for klubhold, UEFA Champions League.

Efter 16 år som professionel fodboldspiller lagde Peter Møller i december 2005 fodboldstøvlerne på hylden for at starte en ny karriere som vært på DR Sporten.

Inden da nåede han at spille 20 A-landskampe og deltage i blandt andet OL i Barcelona i 1992 og VM i Frankrig i 1998. Udover landsholdet har Peter Møller spillet for superligaklubberne AaB, Brøndby og F.C. København. Med sammenlagt 149 mål er han den mest scorende spiller i den bedste danske fodboldrække nogensinde.

I løbet af sin 16 år lange fodboldkarriere var Peter Møller også tilknyttet FC Zürich, PSV Eindhoven, Real Oviedo og Fulham FC. I en periode var han desuden formand for fodboldspillernes danske interesseorganisation, Spillerforeningen.

- Fodbold er jo helt klart den sport, jeg ved mest om, og som har min allerstørste interesse. Derudover bliver det spændende at arbejde på en ung og dynamisk kanal, som stadig er i opstartsfasen. Jeg glæder mig rigtig meget til, sammen med mine nye kolleger, at være med til at gøre TV 2 SPORT endnu bedre, siger Peter Møller.

Claus Bretton-Meyer, adm. direktør, TV 2 SPORT A/S, tilføjer:

- Peter Møller har et indgående kendskab til fodbold, både dansk og internationalt, og har desuden en stor fascination for spillet. Hans professionelle indsigt kombineret med en personlighed, der brænder igennem på skærmen, gør ham helt ideel til dette job.

TV 2 SPORT viser mindst tre live-kampe fra hver spillerunde af SAS Ligaen, som hovedregel søndag klokken 14 og 16 samt mandag klokken 19.

UEFA Champions League dækkes på TV 2 SPORT fra den 18. september og frem til semifinalerne i april 2008 med fire kampe i hver spillerunde, heraf to live-kampe.



SAS LIGAEN – LIVE-KAMPE PÅ TV 2 SPORT:

Spillerunde 5, mandag den 13. august
Kl. 19.00: Viborg - Brøndby

Spillerunde 6, søndag den 19. august
Kl. 14.00: Randers FC - FC Nordsjælland
Kl. 16.00: Lyngby - Esbjerg

Spillerunde 6, mandag den 20. august
Kl. 19.00: AaB - OB

Spillerunde 7, søndag den 26. august
Kl. 14.00: Esbjerg - AaB
Kl. 16.00: FC Midtjylland - Randers

Spillerunde 7, mandag den 27. august
Kl. 19.00: AGF - Lyngby

Spillerunde 8, søndag den 2. september
Kl. 14.00: Lyngby - FC Midtjylland
Kl. 16.00: F.C. København - Randers FC

Spillerunde 8, mandag den 3. september
Kl. 19.00: AaB - FC Nordsjælland

(kampe fra og med 9. spillerunde bekræftes senere)


UEFA CHAMPIONS LEAGUE 2007-2008:

18. sept – 12. dec Gruppespil

19. feb – 5. marts Ottendedelsfinaler

1. april – 9. april Kvartfinaler

22. april – 30. april Semifinaler

Læs også   Mest populære
 


Dagens Mening
Skal du spille Fuld plade næste lørdag på TV2?

Ja, helt sikkert
Måske
Nej, det sker ikke

Del på Facebook


TV Menu TVguide.dk Information RSS Min TVGuide
 HD TV
 Film i dag
 Sport i dag
 TV nu
 Hjælp
 Om TVguide.dk
 Kontakt os
 Annoncering & Medieinformation

  Film

  Nyheder

  TVnu
  Log ind
  Opret bruger
  Glemt password?