Tv NU Film I dag Sport I dag Top Tv Digital TV Hd TV

Peter Mygind fast ingrediens i 4-Stjerners Middag

15:34 - 18. jan 2010

Peter Mygind fast ingrediens i 4-Stjerners Middag peter mygind,

Peter Mygind og Thomas Rode Andersen fra Kong Hans bliver fast ingrediens i
4-Stjerners Middag

Når Kanal 5 mandag den 25. januar går i luften med ”4-Stjerners Middag”, bliver det med skuespiller Peter Mygind samt køkkenchef på Kong Hans, Thomas Rode Andersen, som faste kommentatorer.
Hvor Peter Mygind bliver stemmen, der med humor og indlevelse guider seerne gennem programmet, vil Thomas Rode Andersen professionelt overvåge de kendtes køkkener og komme med gode og anvendelige råd om madlavningen.

”I ”4-Stjerners Middag” er jeg stemmen, som kommenterer og guider seerne igennem programmet,” fortæller Peter Mygind, der får grinet en del under arbejdet: ”Jeg vil undervejs forholde mig til de kendtes evner og ikke mindst deres kamp for at tilberede den ultimative middag – for det er jo i sidste ende en meget personlig ting.
Jeg synes det er rigtig sjovt og til tider lidt følsomt at kigge med, og jeg griner meget bag mikrofonen, når det går vildt for sig i køkkenet,” slutter Peter Mygind.

Kokken Thomas Rode Andersen er kendt som en kompromisløs perfektionist, der arbejder i døgndrift for at løfte arven på en af Danmarks mest berømmede gourmetrestauranter, Kong Hans. Her har han haft ansvaret for køkkenet siden 1996, og før det har han blandt andet tryllet på så velestimerede steder som Fakkelgården og Falsled Kro. Og nu har Thomas Rode altså sagt ja til at kommentere indsatsen fra de håbefulde kokkeaspiranter i ”4-Stjerners Middag”:

” Min holdning er, at eftersom alle mennesker skal have noget at spise hver dag, hvorfor så ikke få det allerbedste ud af det – både til hverdag og fest. Jeg synes derfor, det kunne være spændende, hvis jeg kunne formå at give mine kommentarer i ”4-Stjerners Middag” en informativ og måske ligefrem pædagogisk vinkel, som både de medvirkende og seerne føler, de kan bruge til noget i deres daglige madlavning,” udtaler Thomas Rode Andersen.

I ”4-Stjerners Middag” bliver det hverken Peter Mygind eller Thomas Rode Andersens opgave at afgøre, hvor mange point hver deltager fortjener, det står aftenens gæster for. De, der får højest point gennem udsendelserne, går videre til den store finale, hvor den bedste kok kåres.

”4-Stjerners Middag” har premiere på Kanal 5 mandag den 25. januar kl. 19.00.

Læs også   Mest populære
 


Dagens mening
Er Den anden verden for uhyggelig?

Ja, helt sikkert
Måske
Nej, slet ikke

Del på Facebook


TV Menu TVguide.dk Information RSS Min TVGuide
 HD TV
 Film i dag
 Sport i dag
 TV nu
 Hjælp
 Om TVguide.dk
 Kontakt os
 Annoncering & Medieinformation

  Film

  Nyheder

  TVnu
  Log ind
  Opret bruger
  Glemt password?