Tv NU Film I dag Sport I dag Top Tv Digital TV Hd TV

Politikere: 'Kong Henrik' en mulighed!

09:16 - 09. mar 2015

Politikere: 'Kong Henrik' en mulighed! prins henrik, dronning margrethe, kongehuset

Politikere: 'Kong Henrik' en mulighed! prins henrik, dronning margrethe, kongehuset
Hele kongehuset skal stå bag et eventuelt ændringsforslag.

På Christiansborg er en lang række politikere positivt stemte overfor ideen om at kalde Prins Henrik for konge.

For nylig ytrede den danske prinsgemal endnu engang utilfredshed med sin manglende konge-titel.

Og selvom det ikke er det, der fylder allermest på politikernes borde, så er mange klar til at stemme for en øget ligestilling i kongehuset.

Christiansborg-folket er dog enige i, at kravet skal komme fra kongehuset selv.

Det skriver Ekstra Bladet, som har været i kontakt med en række folketingspolitikere i forbindelse med spørgsmålet.

"Det må være noget nær det mindste ligestillingsproblem i verden, men når det så er sagt, så er holdningen hos Det Radikale Venstre, at hvis det er meget vigtigt for prins Henrik og et ønske hos kongehuset, så vil vi ikke have noget imod det. Det ville vi være positive og åbne over for," siger for eksempel ligestillingsordfører hos Det Radikale Venstre, Liv Holm Andersen, og fortsætter:

"Jeg må dog indrømme, at jeg vil trække på smilebåndet den dag, hvor jeg skal trykke på den grønne knap i Folketinget. Der er trods alt mange problemstillinger, der er mere væsentlige både på det her område og alle andre områder, jeg kan komme i tanke om."

Nogenlunde samme holdning har man hos blandt andre Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne, hvor man om ikke andet vil gå til en eventuel henvendelse med et åbent sind.

Spørger man til gengæld SF, så er en ændring af Prins Henriks titel ikke noget, Folketinget bør gå ind i.

"For min skyld kan han kalde sig, hvad han vil, hvis det kan gøre ham glad. Men det er ikke noget, jeg synes, Folketinget skal bruge ressourcer på. Vi har langt vigtigere opgaver," lyder det således fra partiets ligestillingsordfører, Özlem Cekic.

Fra ligestillingsministeren er dommen endnu hårdere:

"Der er mange vigtige ligestillingsspørgsmål. Prins Henriks titel er for mig at se ikke et af dem. Jeg har simpelt hen ikke en holdning til den sag," skriver Manu Sareen i en mail til Ekstra Bladet.

Læs også   Mest populære
 


Dagens Mening.
Var Bubbers opførsel i Til Middag hos i orden?

Ja, helt sikkert
Måske
Nej, slet ikke

Del på Facebook


TV Menu TVguide.dk Information RSS Min TVGuide
 HD TV
 Film i dag
 Sport i dag
 TV nu
 Hjælp
 Om TVguide.dk
 Kontakt os
 Annoncering & Medieinformation

  Film

  Nyheder

  TVnu
  Log ind
  Opret bruger
  Glemt password?