Tv NU Film I dag Sport I dag Top Tv Digital TV Hd TV

Pornotøser med i 2. sæson af hitserie!

09:09 - 22. mar 2015

Pornotøser med i 2. sæson af hitserie! true detective, hbo

Pornotøser med i 2. sæson af hitserie! true detective, hbo
Amia Miley.

Fans af 'True Detective' kan glæde sig til en anden sæson, der blandt andet byder på pornostjernerne Amia Miley og Peta Jensen i en større orgiescene.

Der har længe floreret masser om rygter omkring den kommende anden sæson af den populære HBO-serie 'True Detective'.

I forhold til castet på serien afslører en kilde nu, at der er blevet hyret et sæt noget alternative talenter: Nemlig pornostjerner.

Sådan skriver The Hollywood Reporter.

Det skulle blandt andet dreje sig om skuespillerinderne Amia Miley og Peta Jensen — begge 24 år gamle — som er hentet ind i forbindelse med en større orgiescene.

Scenen er blevet filmet i løbet af de seneste dage, og også to af de helt store navne i sæson to, Colin Farrell og Rachel McAdams, skulle have været til stede under optagelserne.

En spøjs detalje er dog, at ingen af de to pornofrøkener var blandt de, som smed tøjet i den ellers ganske nøgne scene.

HBO har ikke villet kommentere på oplysningerne, og alle medvirkende i serien har underskrevet fortrolighedserklæringer.

Sæson to af den Emmy-vindende dramaserie får i øvrigt også en dansker ind over. Det drejer som om instruktøren Janus Metz, som skal instruere det tredje afsnit.

Premieren på 'True Detective' forventes til sommer.