Tv NU Film I dag Sport I dag Top Tv Digital TV Hd TV

Premiereaften: Nøgen-tv på DR3!

16:03 - 14. jan 2015

Premiereaften: Nøgen-tv på DR3! klædt af, dr3

Premiereaften: Nøgen-tv på DR3! klædt af, dr3
Jeppe fandt deltagelsen i programmet grænseoverskridende.

I aften sendes første afsnit af nyt DR-eksperiment, der undersøger vores forhold til de ting, vi omgiver os med.

De flestes tilværelse er intimt forbundet med en lang række ejendele, og livet uden tøj, computer, tv og en masse andet kan være svært at forestille sig.

Men netop dét er udgangspunktet for DR3's nyeste satsning, 'Klædt af', der har premiere i aften.

Sådan skriver Ekstra Bladet.

Her klædes de fire medvirkende bogstaveligt talt af og må undvære alle de ting, de ellers normalt omgiver sig med.

Deres hjem rømmes således for alt bortset fra toiletpapir, og en gang i døgnet får de så lov til at hente én ejendel fra den container, hvor deres gamle liv nu er opmagasineret.

Eftersom deltagerne også har måttet smide tøjet, vil i hvert fald første tur til containeren komme til at foregå i komplet nøgen tilstand.

"Det var virkelig grænseoverskridende," fortæller 27-årige Jeppe, som er én af deltagerne, til Ekstra Bladet.

"Men jeg håber ikke, at nøgenhed kommer til at overskygge det, programmet egentlig handler om. For det er jo det vildeste eksperiment, der virkelig viser, hvilket forbrugssamfund, vi lever i," fortsætter den modige mand.

For en anden deltager, 23-årige Katharina, var adskillelsen fra ejendelene i starten en kæmpe udfordring.

"Det var næsten grotesk, men mine ting udgjorde, hvem jeg var. Sådan er det ikke mere," siger hun og fortsætter:

"Jeg var afhængig af ting, af at shoppe på nettet og af at se ud på en bestemt måde. Jeg var stresset, men kunne ikke rigtig få øje på, hvad der gjorde mig stresset. Det kan jeg se nu."

Efter sin medvirken i programmet har Katharina da også valgt at lægge livet om på flere måder.

"Det tog mig to timer hver morgen at gøre mig klar. Jeg sover halvanden time længere nu. Og hvis jeg endelig vil se en serie på min iPad, så ser jeg ét afsnit i stedet for tre. Jeg har seriøst fået timer – TIMER – fri hver dag," siger deltageren.

Og netop de dybe indsigter og den samfundskommentar, 'Klædt af' bidrager til, gør ifølge både Katharina og Jeppe, at programmet da heller ikke kan sammenlignes med et typisk reality-show.

"Jeg vil kalde det en øjenåbner mere end reality. I min verden er reality-tv idioter, der vil ses på tv. Jeg er ikke med i ’Klædt af’ for at blive set. Jeg er med for, at folk skal få øjnene op for hvilket forbrugssamfund, vi lever i," lyder det fra Katharina.

Men kanalchef hos DR3, Irene Strøyer, indrømmer, at der er brugt reality-virkemidler i tilblivelsen af det nye program.

"På DR3 er vi jo ikke så bange for termen reality. I det her tilfælde synes vi, at det er et metodisk greb, der kan være med til at starte en debat om, hvordan vi lever vores liv," forklarer hun.

'Klædt af' har premiere i aften klokken 21.00 på DR3.



Dagens Mening
Får Sarah Mahfoud succes som professionel bokser?

Ja, helt sikkert
Måske
Nej, det sker ikke

Del på Facebook


TV Menu TVguide.dk Information RSS Min TVGuide
 HD TV
 Film i dag
 Sport i dag
 TV nu
 Hjælp
 Om TVguide.dk
 Kontakt os
 Annoncering & Medieinformation

  Film

  Nyheder

  TVnu
  Log ind
  Opret bruger
  Glemt password?